Sider

onsdag den 12. august 2009

Grumset melonsuppe

Det er skinke og melon sæson, trods dags-vejret. I aften i flydende form. Lidt grumset på en ikke helt smuk måde. Jeg tror det var melonen, jeg plejer at bruge canteloupe, da bliver suppen mere klar.

Det smager godt alligevel. Lavet efter den sædvanlige opskrift med lime og vin, i aften uden fløde og med basilikum og tynde skiver af ovnristet skinke. Skinken er fra et stykke lufttørret Crudo dolce, som opbevares i fryseren. Lidt barbarisk overfor den levende skinke, men så er den nem at tage op og skære papirtynde skiver af.

Vinen i suppen er Kvicklys Bardolino tilbud. Dejlig, daglig sommerglas. Suppen er ikke iskold denne gang, men kølig. Passer med dét udendørs.

Ingen kommentarer: