Til al snakken om den nye nordiske køkken har jeg mest haft en... øhh.. måske lidt overlegen... følelse af ....nå, endelig gør man her i landet det, som de længe har gjort i Frankrig, Italien og de andre store køkkener i verdenen: går for alvor op i at spise og forfine det, der vokser her. En dejlig udvikling, men come on... også almindelig kulinarisk fornuft.Men frokosten forleden.... den ramte mig. Rørte. Jeg landede.
Det er ikke fordi, jeg ikke spiser dejligt her, men jeg plejer at tage sydpå for at mærke hel-oplevelsen med mad. At det hele stemmer sammen, klinger i og med kroppen. Dybt inde. Det giver mig følelsen af helhed, af at lande. Flere gange om dagen. Basalt nærende.
Har altid tænkt, at det var noget med at stamme et andet sted fra. Men efter frokosten... mine verdensbilleder er på hoved, i bevægelse. Tænk, hvis det kan lade sig gøre her.... i det daglige... jeg er begejstret, det er næsten for meget, har ikke lyst til at holde mig i skindet. Jeg må gør noget, ved ikke hvad...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar