Jeg er i forvejen berørt i dag. Så smagene på aftenens restemad påvirker ekstra stærkt, og rammer en tone af lykke. Resten er fra weekendens forråd: brystet fra en mini kylling med spidskommen og sauce af safran og en af sæsonens sidste pomerans. En enkel ret, og i sig selv ret fast:1. En coquelette/poussin skæres op i ryggen og bredes ud, så den få form af en sommerfugl. Skindet omkring lårene skal også skæres igennem. Den gnides med salt, peber og stødt spidskommen.
2. Fuglen lægges med skindsiden ned i en ovnfast fad og grilles 8 minutter på øverste hylde i ovnen under ovngrillen. Så får den samme tur med skindsiden opad. Hold lige øje, den skal måske have et minut eller to mindre - eller mere.3. Saften af en pomerans iblandet en pinch safran kommes i bunden af fadet. Varmen skrues ned til 200°C, ikke varmluft, fuglen flyttes ned til midten af ovnen og steges færdig. Det tager ca. 25 minutter.
Her et par dage senere er saucen blevet gift, som min mor ville have sagt, altså gift som i ægteskab. Dens aromatiske citrussmag er suveræn sammen med bitterheden fra nogle braiserede julesalat. Afvæbnet af den smule sukker, salaten er braiseret med.
Fillaboas Albariño fra 2004 i glasset. Albariño druen giver vinen en kant, som smager lidt oksideret. Den ser pomeransens bitterhed lige ind i øjet, og dens små-eksotiske, lidt fremmede stil går i spænd med julesalaten. Kombinationen med kyllingen er god, den rammer det lykkelige i mig. Lidt forlegen er jeg over storhedsfølelsen fra noget så banal som weekendens rester. Men I can not tell a lie, den er der.
Grundlykken kommer af at have mødt min bedste folkeskole venindes kæreste, som var bedste ven med min kæreste, på Facebook. Udover det dejlige i at fortælle om vores liv nu, sætter det gang i erindringer fra en sødmefyldt og erotisk tid, med alle vores højspændte kroppe, og mylderen af nysgerrige hænder på opdagelse i hinandens bluser og bukser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar