søndag den 30. december 2007
Pre-nytår
lørdag den 29. december 2007
Østershatte i det frie
Det var meningen at de skulle blive til en gave, men så langt kom jeg ikke. I stedet blev de stegt og vendt med:
nogle store jordskokker, skrællede let og i tykke skiver
et par spsk. kapers i salt, udblødte i 10 min.
1/2 glas hvidvin
2-3 spsk. piskefløde
friskkværnet peber.
Det hele i et ovnfast fad under en halv parteret kylling. Hane kan ikke bruges, det kræver længere tid. Denne er fra De fem gaarde - ikke økologisk, men en af de mere velsmagende kyllinger, jeg har fundet i supermarkedsdiskene. Salt og peber på, så kan den passe sig selv i ca. 40 min. i en 200°C varm ovn, evt. med lidt varmluft til sidst.
Vinen er også super - Savennieres Roche aux Moines, en af Loiredalens fornemme hvide vine, som laves af en af mine yndlingsdruer, Chenin blanc. Denne er købt hos kvalitetsproducenten Chateau de Chamboureau, og har fået lov til at ligge de 8-9 år, de sagde den skulle for at blive helt vidunderlig.
torsdag den 27. december 2007
Foie gras terrine
Til en lille terrine:
1/2 foie gras af and, ca. 250-300 g.
1-2 tsk. armagnac eller cognac
salt og friskkværnet peber
Til: en sød vin med noget syre i. Sauternes er en klassiker, den synes jeg nemt bliver for tung. Her får vi i en senthøstet Alsacer, Daniel Widerhirns vidunderlige botrytiserede Gewürtztraminer 'Le Summum' fra 1998, købt for en del år siden hos Theis Vine.
tirsdag den 25. december 2007
Merry Christmas
Somebody asked me what we traditionally ate on Christmas when I was a kid. My first thought was the ham and cheese quiche we had for brunch, when the presents were opened Christmas morning. Merry Christmas!
mandag den 24. december 2007
Glædelig jul
It's taken my inner clock years and years to get used to that the 24th is really Christmas - and not Christmas Eve, the last chance to wrap presents and finish preparing the culinary treats. Enjoy!
lørdag den 22. december 2007
Konfiterede svinekæber
2 kg. svinekæber, afpudsede
ande- eller svinefedt så det dækker kødet, ca. 1 l.
2 spsk. salt
friskkværnet peber
3-4 grene timian
2-3 laurbær
2 fed hvidløg med 1 nellike stukket i hver
Kæberne gnides med salt og står i køleskabet natten over. Næste dag smeltes andefedt i en gryde og saltet tørres af kæberne. Kæberne og resten af ingredienserne kommes i fedtet, og simrer på laveste mulig varme i 2 1/2 time. Fedtet skal lige skælve, ikke boble. Mit komfur kan ikke skrues langt nok ned, det virkede fint at slukke i 10 minutter, så tænde i 10 i det meste af kogetiden.
De skal lige brunes kort på panden eller i ovnen før de spises. Konfitering er oprindeligt en konserveringsmetode, og kødet kan gemmes længe ved at komme det varmt i steriliserede beholdere og dække 1-2 cm. over med varmt fedt. Skal stå mindst kælderkoldt.
Kæber er fantastiske. De kan laves på mange delikate måder, f.eks. braiserede. Eneste lille skår i glæden er, at de er ved at blive moderne, med deraf følgende moderne priser. De koster stadig kun 30 kr. plus moms i Inco, men dem jeg bestilte forleden fra slagteren, var oppe på en hund per kilo...
torsdag den 20. december 2007
Rødkål med æbler, andefedt og hvidvin
1 rødkål
100 g. god bacon i tern
1 løg, hakket
2 spsk. ande- eller gåsefedt
1 glas hvidvin
2 madæbler i store tern
1/2 dåse usødet kastaniepuré eller 10 kogte, pillede kastanier
salt og friskkværnet peber
Bacon og løg steges i en stor gryde i fedtet uden at tage farve. Rødkålen vendes i og steger et par minutter. Hvidvinen hældes i og koger med et par minutter. Æbletern og kastaniepuré/kastanier vendes i, og der smages til med salt og peber. Lad kålen simre færdig en time på meget lav varme.
tirsdag den 18. december 2007
Fragilité og superstout
Og den smager fantastisk med stout til. Spist fornylig med den kraftige fra Brøckhouse, Epic Stout, en vild, næsten sort drik med dyb fylde og 10% alkohol. Voldsom og samtidig blød med mange lækre smagsnuancer, også chokolade. Orntlig syg kombination.
torsdag den 13. december 2007
Kørvelsuppe
Kørvel har en dejlig blid anissmag og er en vinterting. Denne er købt, men jeg har også haft den i vinterkøkkenhaven. Til 2:
3/4 l. hønse- eller anden fuglefond
3 små gulerødder, i tynde skiver
4 håndfulde frisk kørvel, hakket groft
salt og friskkværnet peber
evt. et par spsk. fløde eller opbagning
1-2 æg, smilende eller pocherede
Fonden bringes til at simre - det er nu man bliver glad for de små poser med fondrester fra ande- og kyllingretter i fryseren. Gulerødder koges møre i fonden. Der kan jævnes lidt med fløden eller, hvis man ønsker suppen tykkere, lidt opbagning. Den hakkede kørvel koges med de sidste par minutter.
Suppen smages til med salt og peber og serveres helt varm med ristet brød og et halvt smilende- eller et helt pocheret æg i hver tallerken.
Den er også fin på fiske- eller kaninfond.
tirsdag den 11. december 2007
Ølbraiserede svinekæber med svesker
1 kg. svinekæber
12 svesker
2 dl l. the, gerne orange pekoe
130 g. saltet flæsk eller bacon, i små tern
2 fed hvidløg, hakkede
salt og friskkværnet peber
1 gren timian
1 løg, i skiver
1 spsk. æbleeddike
1 spsk. grovmalet Dijon sennep
2 dl. kraftigsmagende øl, f.eks. stout
2 dl. hønsefond uden fedt
3 gulerødder, i store stave
12 perleløg
25 g. usaltet smør
1/2 spsk. sukker
1. Læg sveskerne i blød i theen. Steg baconternene let på en stor pande. Brun kæberne på samme pande, evt. ad flere omgange. Lad kødet dryppe af på fedtsugende papir og kom det så i en gryde med hvidløg, salt, peber og timian.
3. Steg løgskiverne på den pande som kødet er stegt på, indtil de bliver let brune. Hæld fedtet fra. Kog panden af med æbleeddike, sennep og øllet. Kog væsken ind til det halve på panden.
4. Hæld væsken og fonden i gryden med kødet. Kog op og skum. Lad ragouten simre ved meget lav varme i 1 time. Tilsæt gulerødderne og lad den simre videre indtil kæberne er helt bløde og møre, ca. 1/2 time mere.
5. Pil perleløgene. En halv time før servering: tag sveskerne op fra theen og kom dem i ragouten. Steg løgene med smør, sukker og 2 dl. vand indtil vandet er fordampet og løgene er lidt brune. Kom løgene i ragouten og lad dem simre med i 5 minutter.
Polenta passer rigtig godt til.
mandag den 3. december 2007
Juletræ i regnvejr
Abonner på:
Opslag (Atom)