Sider

fredag den 6. juli 2007

Opskrift på jordbærkortkage

Min barndoms shortcake laves af usødede bagepulver bisquits, jordbær og flødeskum. (Ingen brød, skiven i billedet er bare en rest fra frokost.)

4 bagepulver bisquits
600-700 g. jordbær, skivede og sødet efter smag
1,5 dl. piskefløde, pisket med 1 tsk. flormelis

Jordbær og flødeskum laves i forvejen og kommes på køl. Kagerne samles, når bisquits'ene kommer fra ovnen, og serveres mens de stadig er lune, og bær og fløde stadig er kolde. Bisquiterne flækkes og kagerne samles: en halv bisquit, skåret side opad, en store skefuld jordbær med saft, en ordentlig skefuld flødeskum. Så den anden halv bisquit, skåret side opad, bær, flødeskum. En hel, flot jordbær på toppen.

Der var altid 8,10,12 mennesker til de søndags- eller festlige middage, hvor vi spiste desserter som shortcake. Jeg elskede processen ved at få dem på bordet til alle på det helt rigtige tidspunkt. Vi hjælpedes ad: en flækkede bisquits, en kom jordbær på, den næste flødeskummet. En måde, vi tit lavede mad på i familien, noget jeg stadig elsker og tit prøver at skabe ved fester og større måltider med venner og min dejlige, men meget mindre familie.

English

Ingen kommentarer: