Kammusling er rigtig god til ceviche, en anden god kombination er med kumquat, agurk og citronsaft.
Fisk og skaldyr til ceviche skal være helt frisk. Når det så er sagt: fisk skal fryses for at undgå risikoen for parasitter, når den spises rå. Det hedder, at fisken skal være helt frosset i to timer. Med indfrysningstid vil det sige, at den skal være i fryseren i cirka 1 døgn. Skaldyr behøver ikke turen i fryseren. Til en stor forret til to personer:
150 g. kammuslinger
2 spsk. klippet purløg
saft af 1/2 lime
1/2 tsk. frisk revet peberrod
1 spsk. koldpresset rapskimolie
salt
Skær kammuslingen i tynde skiver. Bland olie, limesaft, peberrod, purløg og salt til marinade. Kom lidt af marinaden på en tallerken og læg muslingeskiverne ovenpå. Hæld resten af marinaden over. Stil i køleskab i 15 - 60 minutter.
Servér ceviche'en kold med brød.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar