Sider

mandag den 24. maj 2010

Forårsforråd

Lyse nætter, som bliver lysere. Aspargeslysten har passeret de allerenkleste tilberedninger, fik dem med hollandaise i byen i går, begynder at kunne smage høns i asparges i baghovedet.
Den lokale Sparkøbmand har høner, godt nok på frost fra Sverige, men hva... Økostedets har kun 1 år på bagen, da de må rydde det hele hvert år i salmonella-bekæmpelsens tjeneste. Og en høne på 2800 g. er bare noget andet... og nødvendigt, når der hedder 'høns i'. Et suk... endnu en gang... meget træls, at der er ikke indmad i fjerkræ i dagens Danmark!!!
Frostdyret tøs op og koges med rigelig... øhh... vand. Med krydderbuket - her af persille, laurbær, timian, lidt løvstikke - et løg stukket med et par nelliker, en gulerod, et par små stænger bladselleri. Saltet får den først bagefter, da fonden skal reduceres.Efter 3 - 3 1/2 timer er kødet på vej fra benene. Hønen pilles, når den er afkølet nok til at røre ved. Kødet er nu opbevaret i fonden, klar til en omgang forårsklassikere.

Ingen kommentarer: