Kæmpe tillykke, noma, med kåringen til verdens bedste restaurant. Michelinstjerner er gode nok, men dette rykker rigtigt.
Med min sidste hospitalsmad uhyggelig tæt på i erindringen har jeg lyst til at kaste kreativiteten og arbejdsenergien ind i at forstærke trickle down - eller hvad det må hedde på nordisk - effekten fra det bestjernede køkken til de daglige måltider. De offentlige og i de små hjem. Tænk hvis det niveau var helt almindeligt...
Går rundt herhjemme i solskin og blandt blomsterne og vender mig til at jeg denne gang har været heldig. Skal have de sidste resultater fra mikroskopi-prøverne i starten af maj, men muligheden for, at alt er ok, har overtaget pladsen i følelserne. Der kommer små eksplosioner af ren - skør - livslyst, verden er igen stor og fuld af muligheder.
Til hjemkomsten i torsdags havde Jonas - fra kogebogen - stablet en fødselsdag på benene. Mad og nogle gode flasker og gaver og mennesker - den fik jeg også med. Som sagt, heldig.
Til den bagte han boller af en dej, som stod i køleskabet. Jeg bager ikke så meget, vil hellere købe brød af virkelige håndværkere som van Hauen. Denne dej er undtagelsen, man behøver ikke at være håndværker for at få et super resultat. Til 20-25 boller bruges:
1,5 l. koldt vand
10 g. gær
4-5 tsk. salt
1 spsk. rørsukker
ca. 2 kg. mel og gryn, i denne blanding er ca. 1/3 hvedemel, 1/3 durum 00 og 1/3 blandet grahamsmel og finvalset havregryn
1. Gæren opløses i vandet i et stort dejfad, som kan være i køleskabet. Salt og sukker røres i. Mel og gryn røres i indtil blanding er en udflydende dej. Det er nemmest at røre durum i til sidst, så klistrer det mindre.
Dejen skal ikke æltes, og den drypper ud af hånden, når den skal formes til boller på bagepladen. En blødere dej giver mere flade og saftige boller - perfekte til sandwich mm. Er dejen mere tør bliver bollerne højere og tørrere indeni.
2. Dejen dækkes til med en fugtig viskestykke og stilles på køl mindst 6 timer, gerne natten over. Den kan holde sig 4-5 dage i køleskab dækket med plastfilm, så den øverste lag ikke tørrer ud.
3. Ovnen opvarmes til 230°C. Bollerne formes på bagepapir, jeg gør det med hænderne, som dyppes i vand mellem hver - så hænger dejen ikke fast. Nogle gange efterhæver bollerne i 10 minutter, det er ikke altid, jeg kan se en forskel. Det er godt med sesamfrø, solsikker eller andet krymmel på. Jonas har penslet dem med æg - ikke altid, jeg gør det.
4. Bagepapiret kommes over på den varme bageplade. Ovnen skrues ned på 205 °C (varmluft) og bollerne bages i ca. 25 min. indtil de er gyldne og lyder hule, når der bankes på bunden. Det kan tage et par gange, før man finder ud af, hvordan tid og temperatur passer i ens egen ovn.
Udskrevet, livmoderløs, så godt som sikkert uden kræftceller i kroppen og i the land of the living. Jeg er lykkelig, uden helt at have absorberet de sidste par ugers drama i mit liv.
Dette er en blog om mit madliv, desværre er det alt det andet på hospitalet, der er værd at skrive om. Så professionel behandling, nålestikning, opskæring, medicingivning, medmenneskelige pasning af kyndige sygeplejersker. Min dybeste respekt og taknemmelighed.Men maden, for pokker. Det må der gøres noget ved. Jeg har lavet kurser hos Centralkøkkenet i Herlev, hvor maden er lækker, jeg ved, det kan lade sig gøre. Jeg hader at anklage folk, der ligger deres gode energi i, at gøre det, de synes er godt. Men nej, nej, nej.... og ja, det betyder virkelig noget, når man ligger der med udsigt til fødderne i støttestrømper...
... spirer kartoflerne videre. De er 'Æggeblomme' i år, en gammel, rehabiliteret sort. Efter sigende - af Bo Bech, brdr. Price og planteskolens Kenneth - så særlig smagfulde, at Kenneth synes, de skulle have en ekstra 10'er for dem. Og så er der sygdomme i 'Sieglinde', min basissort igennem flere år, og ingen 'Gourmandine', som var super sidste år. Jeg har også læst godt om dem, nu er det bare, at håbe på det bedste.
Der er store pletter ramsløg i min nærmeste skov, glæden over at tage en håndfuld med hjem til aftensmad er stor. Ligeså øvelsen med at finde på, hvordan de skal tilberedes. Før tænkte jeg på dem som krydderi - forvoksede purløg. Nu bruger jeg dem mere som grønsag. I aften er de vendt sammen med en rest smør-mør braiseret kalveskank, som er varmet op i sin væske med en smule fløde. Ramsløgene skæres i stykker og varmes med de sidste 3 minutter, så de lige mister spændstigheden.
Tilbehøret er linsesalat - al dente kogte, grønne, Puy linser og letkogte gulerødder i vinagrette. Stegte squash. Epoisses til dessert. Alt passer med den åbne, tysk pinot fra i går. Det er tilfredsstillende at skabe en sammenhængende menu af de enkelte dele.
Ikke godt. Jeg har unormale celler og en klump væv. Livmoderen skal fjernes i næste uge. Det er gået meget hurtigt - rart - og er stadig ind i mellem uvirkeligt. Har alle følelser fra rædsel til lammelse til stor glæde. Nysgerrighed. Fa'en i helvede. Lort, ikke mig, ikke nu. I går aftes var jeg i dyb glæde over, at jeg har så dejlige mennesker omkring mig.
Det må være nu, man åbner de gode flasker. Inden alle operations-tingene indfinder sig og syg-verdenen bliver den fremherskende. De bedste gemmer jeg til at dele, i går var det bare et rigtigt godt glas.
Prima ledsager til den Bourgognske Epoisses, jeg har stående. En af de få rigtige rødvinsoste. Tysk Pinot noir - Spätburgunder - Quercus 2004 fra Fritz Allendorf i Rheingau. Købt hos Tysk Vinklub.
Jeg har glædet mig over den før, den smager skønt og, bedst, har den vidunderlige pinot duft, som nemt rammer mig, forfører mig. Violer hedder det ofte, når vinskribenterne giver oplevelsen ord og jeg har altid vist, hvad de mener. Den samme forførende følelse. Afprøvet denne gang mod den rigtige vare. Og det holder. Jo.
Påskefrokost hører ikke til mine traditioner. Det er mere noget med lang brunch nogle af dagene og flere retters middage med gode vine ude på eftermiddagen påskesøndag. Men jeg holder meget af dem, når de kommer forbi. Som i dag, uden at det egentlig var planen.
Påskeægs-skattejagten er til gengæld en gamle traver. Den skulle være her i år, jeg havde købt ind til lidt mad bagefter. Hakket kyllingelever, med andefedt, som min bedste lavet den. Æg - jo - og hjemmelavet mayo af rapskimolie.
Så kom der en flaske Linieakvavit, og nogle påskebryg. Oste. Christiansøsild fra bagerst i køleskabet, og rester fra påskemiddagen - vagtelæg, ramsløg, kørvel. Små, nykogte kartofler til mayo'en. Stegte courgetter og lidt gulerodsstænger, som børnene kunne gnaske, mens de ikke lagde mærke til det.
Dejligt med en lidt utraditionel påskefrokost, var der en, der sagde. Utraditionelt...?
Forårets komme skal fejres mindst en gang med de nye grønne skud. I år passer tidspunktet godt til påsken, ramsløgene er lige åbnet sig. Og skvalderkålen er stadig en spæd, skattet forårsbebuder, endnu ikke ukrudt, der skal fjernes. Påskemiddagens anden forret blev dampet ramsløg, skvalder og kørvel med ægge-citronsauce, avgolemono. Til 4 bruges:en stor håndfuld hver ramsløg og kørvelskvalderkål i en symbolsk mængde1 dl. hønsefond4 æggeblommer1/3 dl. friskpresset citronsaftsalt og peber6 vagtelæg
1. Vagtelæggene kommes i kogende, saltet vand og koger i 3 minutter. De tages op og lægges i koldt vand, så kogningen standses. De pilles og halveres på langs.
2. Bladene dampes, det er rigtig godt med en kina-bambusdamper. Hvis ikke man endelig har doneret den til spejdernes loppemarked, fordi den fylder for meget i skabet og bruges alt for lidt. Bladene skal stadig have den grønne farve, det tager ca. 5 minutter.3. Hønsefonden varmes op, så det næsten koger. Citronsaft, salt og peber røres i. Æggeblommerne kommes i og der piskes indtil saucen tykner lidt. Det sker, når blommerne bliver omkring 77°C, så temperaturen skal holdes deromkring. Saucen smages til.4. Bladene arrangeres på en varm tallerken, saucen hældes over og de halve æg kommes på. Serveres med det samme.
Vinen til var Pouilly-Fumé 'La Demoiselle du Bourgeois' 2003 fra Henri Bourgeois. En af mine yndlings, lavet på Sauvignon blanc druen i Loiredalen. Den har syre nok til at klare citronen og ægget og passer til de meget karakteristiske grønne blade. Og dybde og kraft, så den også var rigtig god til hovedretten, perlehøne med morkelsauce.
Kæmpe tillykke, noma, med kåringen til verdens bedste restaurant. Michelinstjerner er gode nok, men dette rykker rigtigt. 
Går rundt herhjemme i solskin og blandt blomsterne og vender mig til at jeg denne gang har været heldig. Skal have de sidste resultater fra mikroskopi-prøverne i starten af maj, men muligheden for, at alt er ok, har overtaget pladsen i følelserne. Der kommer små eksplosioner af ren - skør - livslyst, verden er igen stor og fuld af muligheder. 
Til den bagte han boller af en dej, som stod i køleskabet. Jeg bager ikke så meget, vil hellere købe brød af virkelige håndværkere som van Hauen. Denne dej er undtagelsen, man behøver ikke at være håndværker for at få et super resultat. Til 20-25 boller bruges:
1. Gæren opløses i vandet i et stort dejfad, som kan være i køleskabet. Salt og sukker røres i. Mel og gryn røres i indtil blanding er en udflydende dej. Det er nemmest at røre durum i til sidst, så klistrer det mindre.
Udskrevet, livmoderløs, så godt som sikkert uden kræftceller i kroppen og i the land of the living. Jeg er lykkelig, uden helt at have absorberet de sidste par ugers drama i mit liv.
... spirer kartoflerne videre. De er 'Æggeblomme' i år, en gammel, rehabiliteret sort. Efter sigende - af Bo Bech, brdr. Price og planteskolens Kenneth - så særlig smagfulde, at Kenneth synes, de skulle have en ekstra 10'er for dem. 
Der er store pletter ramsløg i min nærmeste skov, glæden over at tage en håndfuld med hjem til aftensmad er stor. Ligeså øvelsen med at finde på, hvordan de skal tilberedes. Før tænkte jeg på dem som krydderi - forvoksede purløg. Nu bruger jeg dem mere som grønsag. 
Ikke godt. Jeg har unormale celler og en klump væv. Livmoderen skal fjernes i næste uge. Det er gået meget hurtigt - rart - og er stadig ind i mellem uvirkeligt. Har alle følelser fra rædsel til lammelse til stor glæde. Nysgerrighed. Fa'en i helvede. Lort, ikke mig, ikke nu. I går aftes var jeg i dyb glæde over, at jeg har så dejlige mennesker omkring mig.
Prima ledsager til den Bourgognske Epoisses, jeg har stående. En af de få rigtige rødvinsoste. Tysk Pinot noir - Spätburgunder - Quercus 2004 fra Fritz Allendorf i Rheingau. Købt hos Tysk Vinklub.
Påskefrokost hører ikke til mine traditioner. Det er mere noget med lang brunch nogle af dagene og flere retters middage med gode vine ude på eftermiddagen påskesøndag. Men jeg holder meget af dem, når de kommer forbi. Som i dag, uden at det egentlig var planen.
Påskeægs-skattejagten er til gengæld en gamle traver. Den skulle være her i år, jeg havde købt ind til lidt mad bagefter. Hakket kyllingelever, med andefedt, som min bedste lavet den. Æg - jo - og hjemmelavet mayo af rapskimolie.
Så kom der en flaske Linieakvavit, og nogle påskebryg. Oste. Christiansøsild fra bagerst i køleskabet, og rester fra påskemiddagen - vagtelæg, ramsløg, kørvel. Små, nykogte kartofler til mayo'en. Stegte courgetter og lidt gulerodsstænger, som børnene kunne gnaske, mens de ikke lagde mærke til det.
Dejligt med en lidt utraditionel påskefrokost, var der en, der sagde. Utraditionelt...?
Forårets komme skal fejres mindst en gang med de nye grønne skud. I år passer tidspunktet godt til påsken, ramsløgene er lige åbnet sig. Og skvalderkålen er stadig en spæd, skattet forårsbebuder, endnu ikke ukrudt, der skal fjernes. 
1. Vagtelæggene kommes i kogende, saltet vand og koger i 3 minutter. De tages op og lægges i koldt vand, så kogningen standses. De pilles og halveres på langs.
2. Bladene dampes, det er rigtig godt med en kina-bambusdamper. Hvis ikke man endelig har doneret den til spejdernes loppemarked, fordi den fylder for meget i skabet og bruges alt for lidt. Bladene skal stadig have den grønne farve, det tager ca. 5 minutter.
Vinen til var Pouilly-Fumé 'La Demoiselle du Bourgeois' 2003 fra Henri Bourgeois. En af mine yndlings, lavet på Sauvignon blanc druen i Loiredalen. Den har syre nok til at klare citronen og ægget og passer til de meget karakteristiske grønne blade. Og dybde og kraft, så den også var rigtig god til hovedretten, perlehøne med morkelsauce.
