Så er han her...

Der er gået mere end en uge siden fødslen, jordmodersøsteren er tilbage i New York og livet begynder at ligne sig selv igen. Det var fint og så priviligeret at campere de mange dage i fødeboblen, at være sammen om at bringe familiens nyeste ind i verdenen.

Fødslen foregik hjemme, intens og samtidig hyggelig og dagligstue-agtig. Andagtige stille, mens der var veer, løsslupne snak og en enkelt vittighed i pauserne. Jeg er vild med at være i stue med de kræfter. Rå-natur i menneskerne.

Babyen er sød, blød og lækker, storbror er på skift benovet og så optaget af andre ting. Mor har atter været nede i et par cowboybukser og far har købt en Kenwood køkkenmaskine med pølsestopper. Jeg glæder mig til det liv, vi skal leve sammen. 

Vi var sammen i i alt 10 dage og lejlighederne til at spise lækker mad fornægtede sig ikke. Persillepesto, kikærtesuppe, salat med granatæbler. En matzoh-løs variation over matzoh balls i kyllingsuppe. Langtidsbraiseret kalvebryst, vafler med hindbærpuré. Passionsfrugt-, kaffe-, kokos- og dulce de leche is. Med nogle af mine yndlingsvine og en generøs svoger med hang til Bourgogne og nogle spændende sager i kælderen. 

De langtidsbraiserede grisehaler fristede ikke mor og jordmoder, så de kom i fryseren og bliver en af dagene til en vintersuppe med savoykål herhjemme. Mmm... 

Fødselsmiddag, tænke, tænke...

Øy, hvor er det længe siden! Ikke fordi der ikke sker noget... Har pt livets økonomiske lavpunkt med et dyrt hus, der ikke sælges hurtigt nok... og samtidig et af højdepunkterne, da i løbet af nogle dage nedkommer min svigerdatter med mit første barnebarn. 

Babyen skal fødes hjem - som sin far, i øvrigt - og jeg er kæmpe-privilegeret og er inviteret med. Sammen med Fs mor og søstre og andre fra familierne. Vi satser på, at min søster, hjemfødsels-jordmoderen, når sine sidste 2 ladies hjemme i NYC inden og er her også i tide. Ellers bliver det med Helle, den danske jordmor, alene.

Fødekarret er afprøvet og jeg er i tænkeboks om, hvad vi skal have til efter-middagen. Det bedste af det bedste og noget mor og far er vilde med. Og har lyst til at spise efter kræftpræstationen. Som kan laves lynhurtigt - hvis der kun går 2 timer, det er hendes anden fødsel - og kan opbevares i et ukendt antal dage inden. Fantastisk.

Koldhævede superboller

Går rundt herhjemme i solskin og blandt blomsterne og vender mig til at jeg denne gang har været heldig. Skal have de sidste resultater fra mikroskopi-prøverne i starten af maj, men muligheden for, at alt er ok, har overtaget pladsen i følelserne. Der kommer små eksplosioner af ren - skør - livslyst, verden er igen stor og fuld af muligheder.

Til hjemkomsten i torsdags havde Jonas - fra kogebogen - stablet en fødselsdag på benene. Mad og nogle gode flasker og gaver og mennesker - den fik jeg også med. Som sagt, heldig.Til den bagte han boller af en dej, som stod i køleskabet. Jeg bager ikke så meget, vil hellere købe brød af virkelige håndværkere som van Hauen. Denne dej er undtagelsen, man behøver ikke at være håndværker for at få et super resultat. Til 20-25 boller bruges:

1,5 l. koldt vand
10 g. gær
4-5 tsk. salt
1 spsk. rørsukker
ca. 2 kg. mel og gryn, i denne blanding er ca. 1/3 hvedemel, 1/3 durum 00 og 1/3 blandet grahamsmel og finvalset havregryn
1. Gæren opløses i vandet i et stort dejfad, som kan være i køleskabet. Salt og sukker røres i. Mel og gryn røres i indtil blanding er en udflydende dej. Det er nemmest at røre durum i til sidst, så klistrer det mindre.

Dejen skal ikke æltes, og den drypper ud af hånden, når den skal formes til boller på bagepladen. En blødere dej giver mere flade og saftige boller - perfekte til sandwich mm. Er dejen mere tør bliver bollerne højere og tørrere indeni.

2. Dejen dækkes til med en fugtig viskestykke og stilles på køl mindst 6 timer, gerne natten over. Den kan holde sig 4-5 dage i køleskab dækket med plastfilm, så den øverste lag ikke tørrer ud.

3. Ovnen opvarmes til 230°C. Bollerne formes på bagepapir, jeg gør det med hænderne, som dyppes i vand mellem hver - så hænger dejen ikke fast. Nogle gange efterhæver bollerne i 10 minutter, det er ikke altid, jeg kan se en forskel. Det er godt med sesamfrø, solsikker eller andet krymmel på. Jonas har penslet dem med æg - ikke altid, jeg gør det.

4. Bagepapiret kommes over på den varme bageplade. Ovnen skrues ned på 205 °C (varmluft) og bollerne bages i ca. 25 min. indtil de er gyldne og lyder hule, når der bankes på bunden. Det kan tage et par gange, før man finder ud af, hvordan tid og temperatur passer i ens egen ovn.

Storbyferie

Hvirvlvindsdage. Weekendens super lasagna må postes senere. Konditersøsterens datter har været på lynvisit fra Warszawa, hvor hun er over fra Seattle og møde sin polske kærestes mor og venner for første gang. Dagen i går gik som turister i middelalderbyen. Kanaler, kold latte - er der stadig noget, der hedder soft ice? Hjemmelavet, traditionel smørrebrød på Sorgenfri's. Oveni havde jeg den store fornøjelse af at blive præsenteret for sønnens nye kæreste. Og uden at det helt var planen også for hendes mor om aftenen...

Gode vine, ok mad og en masse godt selskab. Jeg bliver helt varme over at være en del af min familie, både den biologiske og resten.
Shopping-genen fornægtede sig ikke, den lille bluse, hun skulle have med from Copenhagen blev til hele 2 lækre kjoler fra de seje modepiger på Sneaky Fox i Larsbjørnsstræde. Og lidt efterårsgarderobe til mig.

Hun er nu kørt til Malmö og tilbage til Polen. Resten af ugen fortsætter i højt gear, mindre familie-intenst, rigeligt vildt med arbejde, overetage- salg, liggende gæster og kokkekursus med rensdyrbrisler og andet nordfinske.

The first page

Jeg har længe snakket om at lave en kogebog til dig, nu springer jeg ud i det. I blogform, for at se om den kan befordre noget. Der skal være en masse opskrifter - på den mad, der har været en del af vores liv, mens du voksede op, fra min opvækst i vores madglade og -kyndige amerikanske familie og fra vores liv med mad lige nu. Forhåbentlig kan jeg også sige noget om det, der virkelig betyder noget, det der ligger inde under og bag opskrifterne. Det, der gør forskellen mellem god mad og rigtig god mad, det der får maden til at blive nærende på den måde som mad kan være, når det er allerbedst. Den slags ved du jo allerede en masse om... så er det måske nemmere at få det til at stå i ord.