Sider

tirsdag den 12. maj 2009

I gode hænder

Hjem igen, safe and sound. Sidder og nyder de hjembragte ande-rillettes og at kunne oploade billeder igen. Er for mæt i hoved til at skrive om det nu, men vi sluttede en skøn ferie af på smukkeste vis i aftes på en lille provençalsk bistro 5 minutter fra lejligheden.
Efter en dag, hvor et par vellagte planer for aftensmaden gik i vasken, gik vi forbi dette lille, larmende sted på vej til noget andet. Propfyldt. Interessante retter til rimelige priser. Det viste sig at være en perle (...), virkelig god!!! mad, kyndig og rar service, en god stemning med de andre gæster. Chez Janou, 2, rue Roger Verlomme i den 3°.

Vi startede med oliven ved baren, mens vi ventede på bordet. Fik en skøn Condrieu til, en af mine yndlingsvine, som jeg drikker langt fra nok af grundet prisen. Her til 33€ - ca. 220 kr. - på resto! En stor oplevelse, og vi fortsat med den til forretterne.

Jeg kan ikke finde papiret, jeg skrev navnet ned på, den dukker nok op, når jeg pakker ud. Mama! en god start på en super aften.

Ingen kommentarer: