Sider

søndag den 10. maj 2009

Billedløs indtil videre

Irriterende. Jeg har glemt kablet til at få billederne ind på mac'en. Så ingen af de overdådige fiskeopstillinger eller vinduer med smukke konditorkager og kanin- og gåsepatéer med trøfler og pistacenødder kommer med i første omgang. Kedeligt.

Det var middagen i aften desværre også. Endnu en vinbar med naturlige vine og mad. Det startede fint med en tallerken af husets foie gras til deling. Med en dejlig flaske sød hvid Gaillac. Torchon, hvor foie'en er rullet i en klæde og simret - og konsistensen er som kold smør. En terrin med artiskok, og en med tragtkantareller, begge fine.

Men boffen var kedelig, fuld af sener, og vi var ikke frisk nok på at sende den tilbage. Dumt. Vi gik derfra med en øv-oplevelse. Også for ikke at være skarp nok på at reagere på den slags.

Vinene var ellers gode, en hvid Jurancon sec til min blæksprutte og en god rød fra L'Herault til bøfferne.

De unge gik videre i byen til noget elektronisk musik ud i den 20. Vi hoppede ud af taxaen og fik en sambuca i Marais'en. Det gjorde godt efter et ikke helt perfekt måltid.

Ingen kommentarer: