Sider

søndag den 18. januar 2009

New York længsler

Tokyo-toy sushibåden står og giver New York lyster. Det havde været skønt med pandekager, frugt, æg og kielbasa - brunch på polske Neptune på 1. Ave. Fik i stedet blødkogt æg, ristet brød, Lapsang Souchang røget te og den gode pomerensmarmelade fra sidst vinter. Alligevel ikke værst. Jeg er også lidt misundelig på dem, som skal med til Obama festlighederne i Washington.
Er ellers glad for at være hjemme igen. Forærede mig selv nogle flasker supervin ved Phillipsons udsalg forleden. La Landonne 2000, som kan ligge der i sin trækasse til den rigtige lejlighed dukker op.

Benyttede også lejligheden til at prøve en Nebbiolo fra Renato Ratti, nogle sicilianere og et par sydfranske. Desværre ikke noget, der indfangede mine smagsløg. Regner med, at det er noget helt andet på Gambero smagningen i Børsbygningen morgen. Jeg glæder mig som et barn til at smage alle de gode vine.

Ingen kommentarer: