Bare at sige det fik min italienske vinhandler til at hæve øjenbryn og kigge på mig med slet skjult små-hån. Men om vinteren lavede min mor vinterpesto - med persille i stedet for basilikum. Nej, det er ikke det samme. Jo, det smager godt.
Den er uden rigtig pestos forførende basilikum lugt, men passer godt til de kolde vintermåneder med sin mere dæmpede smag.
Afgrænset og introvert, det er noget helt andet - lige det, der skal spises, mens man er i vinterhi. Til 15 bruges:
200 g. persille
2 dl. majsolie
1,2 dl. jomfruolivenolie
2 dl. pinjekerner
1/2 fed hvidløg salt
2 dl. friskrevet Parmesanost
1. Persillen vaskes grundigt og tørres. Pinjekernerne ristes let på en tør pande - pas på, de indeholder meget olie og brænder hurtige på. Hvidløget hakkes fint.
2. Persille, olierne, de ristede pinjekerner, hvidløg og salt blendes til en lind pasta. Osten vendes i og saucen smages til.
Pesto'en kan bruges på pasta og er en åbenbaring på hjemmelavede gnocchi. Den er i plasticflaske, så den kan squirtes på alt muligt i det daglige: sandwich, stegt kød, kogt grønsager og salater. Her på portobello svampe, som skal ovngrilles med Parmesan på.
Det betaler sig at lave en stor portion, pesto'en kan gemmes et par uger på køl.
1 kommentar:
Hejsa. Du opbevarer pestoen i en plastflaske med tut - hvor har du købt den flaske?
mvh mrsgitte@gmail.com
Send en kommentar