Træt og glad

Jeg er rigtig træt. Og rigtig glad. Meget kunne have virket bedre... der kunne have været flere mennesker.... men det, der faktisk skete blandt de gæster og personaler, der kom til vores temadage, havde en høj kvalitet. Og så er jeg solgt.

Der var så mange, der kom forbi og spurgte, kommenterede, smagte på køkkenets mad. De foredragsholdere, vi inviterede, har været så inspirerende at høre på, det bliver ikke svært igen at tro på, at vores ældremad faktisk kan blive rigtig god. Om nogle år, bevares. Men da...

Men det var især de snakke, vi havde, på tværs af de forskellige faggrupper, der har med maden at gøre. Opgaven er så svært at føle sig sammen om. Kommunikationen vikler sig ind i de mærkeligste, ukonstruktive baner. Med projektlederen her midt i orkanens øje, noget af det sværeste, jeg har været med til i mit ellers brogede, professionelle liv.

Jeg er ret træt, og samtidig fuld af energi og forventning. De gode løsninger er pissebesværlige - og måske inden for rækkevidden. Det holder mig til ilden, giver lyst til mere, klogere er jeg ikke blevet i min høje alder. Vist et privilegium.