Sider

søndag den 31. januar 2010

Stegte gnocchi

Søen er frossen, den brækkede ankel er kommet fri af Air-cast'en og kan bruges igen. Tog skøjterne ned, inden jeg fik brugt dem sneede det igen og søen er dækket.
Fandt så de gamle ski, den ene har mistet spændstigheden, øv. Når der nu er sne, som om man var nordpå eller sydpå.Er lidt som et barn med maskinerne, som blinker og larmer og kører frem og tilbage og rydder hovedgaden for sne.De overskydende hjemmelavede gnocchi blev løsfrosset og så pakket i poser. De tåler fint at komme i fryseren, bortset fra, at de bliver endnu blødere af det. De er stegt et par minutter på hver side i halv smør og halv olivenolie. Drysset med salt og serveret på varm tallerken til braiseret kalv.

tirsdag den 26. januar 2010

Gnocchi

Gnocchi - jeg er blevet konvertit. I aftes med suppen fra eddike-braiseret kalveskank, gedeost og persille. I søndags stegte som tilbehør til skanken.

Min anke imod dem har været konsistensen,
ucharmerende tung og klæg. Som ikke forsvinder selv under rigelig gorgonzolasauce. Disse er lette og delikate.

Fremgangsmåden er Marcella Hazens, min kilde til det italienske næst efter min mor - som ikke mere findes her på jorden og i øvrigt ikke lavede gnocchi. Opskriften er uden æg - hvilket
ifølge Marcella gør gnocchi'erne meget lettere og lidt sværere at arbejde med. Ingredienserne er kartofler og mel. That's it. Ikke engang salt... Kartoflerne skal være kogekartofler med god smag, her er brugt økologiske Sava. Til 10 portioner - med 10-15 gnocchi hver - er mængderne:

1,2 kg. kartofler
2,5 dl. mel

Melet her er hård hvede, den fintmalede 00, men jeg ved ikke om det har en stor betydning. Kartoflerne koges i saltet vand med skræl på. De køles lidt af og pilles mens de er varme.

De pillede kartofler mases gennem en sigte. Det tog noget tid - nu ved jeg, hvad jeg skulle have brugt den kartoffelmoser, som jeg langt om længe gav væk, fordi jeg aldrig brugte den, til.
Melet æltes i den maste kartoffel lidt ad gangen. Der skal nok mel i til at dejen kan håndteres, og ikke så meget, at den bliver tung. Dejen skal være soft, smooth and slightly sticky, siger min guru. Dejen rulles ud i pølser af lidt under 2 cm. tykkelse. Der skal mel på bordet og hænderne, så den ikke hænger fast. Pølserne skæres ud i stykker på ca. 2 cm. og formes.
Jeg ville have riller på, så jeg rullede dem op ad indersiden af en gaffel. Det gav en fordybning på bagsiden, som ikke kan ses på billedet, men som betyder, at de bliver kogt jævnt igennem.

Rillerne forsvandt helt på de gnocchi, vi stegte. Jeg ved ikke om de skal med næste gang, hvis de skal steges.


Når de skal koges, bringes rigeligt vand, som er godt saltet, i kog. Gnocchi'erne kommes i vandet, ikke flere end de kan ligge i et lag. Når de kommer op til overfladen efter ca. et minut skal de koge 10 sekunder mere og så tages op med hulske.

De dryppes af og lægges på en varm tallerken. Skal de koges i flere omgang, fugtes de med lidt af den sauce, som skal bruges. De holdes varme indtil resten er klare og spises godt varme.

lørdag den 23. januar 2010

Æggeløse gnocchi

Mine første hjemmelavede gnocchi, jeg er ikke så lidt stolt. Dovenskaben får lov at råde, opskriften kommer først i morgen. Men pæne, hva?...

Gnocchi plejer jeg at synes er for tunge, men vi fik nogle forleden på Scarpetta, som var stegte... mama!

Ifølge Marcella Hazen er det ægget, der gør dem tunge.
Så disse er lavet uden æg, og de var også dejlige lette i aften med gorgonzola- sauce på. I morgen skal der steges.

søndag den 17. januar 2010

Stegt blomkål

For enkel til at skrive om, for godt til at lade være. I øjeblikket min foretrukken måde at spise blomkål på. Stegning får blomkålens nøddesmag frem, tendensen til pruttelugt, som den også kan have, får ikke et ben til jorden.

Blomkålen skæres i tykke skiver, på ca. halvanden cm. Skiverne steges på mellemvarme i en velsmagende olie, f.eks. rapskimolie. Hvor blød, blomkålen skal være, er en smagssag, jeg kan bedst lide den lige akkurat blød hele vejen igennem - ca. 5 minutter på hver side.

Lige før de er færdige drysses skiverne med salt og friskkværnet peber. Revet parmesan kan også steges med de sidste par minutter. I aftes spiste jeg dem varme, forleden fik de vinagrette på, mens de var varme, og blev spist en time senere ved stuetemperatur.

torsdag den 14. januar 2010

Pomerans-safranlage på torsk stegt i polenta

Det er citrustid, jeg er på. Der findes en italiensk ret med appelsinsaft, som hældes over stegt fisk. Denne version er lavet med pomerans, bitterappelsin, og fisken er vendt i minutpolenta i stedet for mel. Til 2 bruges:

saften af 1 pomerans
1/6 tsk. safran
1/2 kg. torskefilet, skåret i 2-4 stykker
nogle skefulde minutpolenta
salt og friskkværnet peber
rapskimolie eller smør til at stege i


1. Safranen mases let mellem fingrene. Man kan også pulverisere den, men jeg kan godt lide at kunne se safranpistilerne i den færdige mad. Safranen koges op sammen med pomeranssaften og blandingen reduceres til det halve.

2. Torskestykkerne steges på en varm pande i olie eller smør. Stykkerne vendes i polentaen tilsat salt og peber umiddelbart før stegningen - gøres det før, bliver skorpen ikke så sprød. Fisken steges til lige før den er stivnet hele vejen igennem.

3. Pomerans/safranlagen hældes over den varme fisk og der serveres.


Tilbehøret her er spinat, som er svitset i olie, hvor en skive hvidløg først er stegt i et minut og taget op. God kombo, helt enkelt.

Vinen er spansk Albariño fra Bodegas Fillaboa, 2006. Jeg har glædet mig over den før, både hist og her. Dens oksideret-agtige smag samler pomeransens aromatiske bitterhed op på en raffineret måde.

søndag den 10. januar 2010

Avgolemono sauce

Det er citrustid. Gensynsglæden gør at køleskabet pludselig er fuld af pomerans, kumquats og navel-appelsiner. Plus de klementiner, citroner og limes, der allerede er der. Det går hurtigt med at blive begejstret og købe, lidt langsommere med at få ideer til, hvad de skal bruges til.

Svinekæber med pomerans blev der en gryde af - også til et par måltider i den kommende uge. Og ægge-citronsauce, som ophøjede en rest braiserede kylling til en utrolig velsmagende frokost. I Grækenland hedder det avgolemono, de andre Middelhavslande har også versioner af den.

Til
1 dl. fond, her er det braiseringsvæsken fra kyllingen, bruges:

1 æggeblomme, pasteuriseret, hvis man er bekymret for salmonella
saften af 1/2 citron
salt og friskkværnet peber

1. Fonden opvarmes. Æggeblomme og citronsaft piskes sammen i en skåle.

2. Når fonden er ved at koge tages den af varmen og citronblandingen piskes i. Det skal gå hurtigt, så ægget ikke stivner helt og bliver til røræg, men i stedet lige begynder at stivne, og bliver til en cremet, ensartet sauce. Æg stivner ved 77°C, så temperaturen skal holdes deromkring. Der smages til med salt og peber.

mandag den 4. januar 2010

Persillesuppe med østers

Forretten til nytårshummeren. Med frossen kruspersille fra haven. Der var både franske- og Limfjordsøsters, de franske blev blendet med suppen, Limfjords'ene kom på ved serveringen. Til 2 bruges der:

8 østers
3 dl. fiskefond
1 bdt. persille
1 dl. creme fraiche 38%
25 g. smør
salt og friskkværnet peber
citronsaft

1. Østers åbnes, saften kommes i fiskefonden. Fiskefond og østerssaft varmes op og reduceres til 3 dl.
2. Persillen befries for stængler og vaskes godt. Den koges lige igennem i fonden, den skal stadig være flot grøn.

3. 4 af de 8 østers, creme fraiche og smør tilsættes, og suppen blendes indtil den er glat og ensartet. Den varmes forsigtigt op igen og smages til med evt. salt, peber og citronsaft.

4. Suppen serveres helt varm, denne fik en hurtig tur med stavblender til sidst, for at gøre den lidt skummende. De sidste østers kommes på lige før serveringen.

Godt med tynde skiver ristet brød og en ikke alt for let champagne til.