Gnocchi - jeg er blevet konvertit. I aftes med suppen fra eddike-braiseret kalveskank, gedeost og persille. I søndags stegte som tilbehør til skanken.
Min anke imod dem har været konsistensen, ucharmerende tung og klæg. Som ikke forsvinder selv under rigelig gorgonzolasauce. Disse er lette og delikate.
Fremgangsmåden er Marcella Hazens, min kilde til det italienske næst efter min mor - som ikke mere findes her på jorden og i øvrigt ikke lavede gnocchi. Opskriften er uden æg - hvilket ifølge Marcella gør gnocchi'erne meget lettere og lidt sværere at arbejde med. 
Ingredienserne er kartofler og mel. That's it. Ikke engang salt... Kartoflerne skal være kogekartofler med god smag, her er brugt økologiske Sava. Til 10 portioner - med 10-15 gnocchi hver - er mængderne:
1,2 kg. kartofler
2,5 dl. mel
Melet her er hård hvede, den fintmalede 00, men jeg ved ikke om det har en stor betydning. Kartoflerne koges i saltet vand med skræl på. De køles lidt af og pilles mens de er varme. 
De pillede kartofler mases gennem en sigte. Det tog noget tid - nu ved jeg, hvad jeg skulle have brugt den kartoffelmoser, som jeg langt om længe gav væk, fordi jeg aldrig brugte den, til. 
Melet æltes i den maste kartoffel lidt ad gangen. Der skal nok mel i til at dejen kan håndteres, og ikke så meget, at den bliver tung. Dejen skal være soft, smooth and slightly sticky, siger min guru. 
Dejen rulles ud i pølser af lidt under 2 cm. tykkelse. Der skal mel på bordet og hænderne, så den ikke hænger fast. Pølserne skæres ud i stykker på ca. 2 cm. og formes.
Jeg ville have riller på, så jeg rullede dem op ad indersiden af en gaffel. Det gav en fordybning på bagsiden, som ikke kan ses på billedet, men som betyder, at de bliver kogt jævnt igennem.
Rillerne forsvandt helt på de gnocchi, vi stegte. Jeg ved ikke om de skal med næste gang, hvis de skal steges.Når de skal koges, bringes rigeligt vand, som er godt saltet, i kog. Gnocchi'erne kommes i vandet, ikke flere end de kan ligge i et lag. Når de kommer op til overfladen efter ca. et minut skal de koge 10 sekunder mere og så tages op med hulske.
De dryppes af og lægges på en varm tallerken. Skal de koges i flere omgang, fugtes de med lidt af den sauce, som skal bruges. De holdes varme indtil resten er klare og spises godt varme.
Mine første hjemmelavede gnocchi, jeg er ikke så lidt stolt. Dovenskaben får lov at råde, opskriften kommer først i morgen. Men pæne, hva?... Gnocchi plejer jeg at synes er for tunge, men vi fik nogle forleden på Scarpetta, som var stegte... mama!
Ifølge Marcella Hazen er det ægget, der gør dem tunge. Så disse er lavet uden æg, og de var også dejlige lette i aften med gorgonzola- sauce på. I morgen skal der steges.
For enkel til at skrive om, for godt til at lade være. I øjeblikket min foretrukken måde at spise blomkål på. Stegning får blomkålens nøddesmag frem, tendensen til pruttelugt, som den også kan have, får ikke et ben til jorden.Blomkålen skæres i tykke skiver, på ca. halvanden cm. Skiverne steges på mellemvarme i en velsmagende olie, f.eks. rapskimolie. Hvor blød, blomkålen skal være, er en smagssag, jeg kan bedst lide den lige akkurat blød hele vejen igennem - ca. 5 minutter på hver side.
Lige før de er færdige drysses skiverne med salt og friskkværnet peber. Revet parmesan kan også steges med de sidste par minutter. I aftes spiste jeg dem varme, forleden fik de vinagrette på, mens de var varme, og blev spist en time senere ved stuetemperatur.
Det er citrustid, jeg er på. Der findes en italiensk ret med appelsinsaft, som hældes over stegt fisk. Denne version er lavet med pomerans, bitterappelsin, og fisken er vendt i minutpolenta i stedet for mel. Til 2 bruges:saften af 1 pomerans1/6 tsk. safran
1/2 kg. torskefilet, skåret i 2-4 stykker
nogle skefulde minutpolenta
salt og friskkværnet peber
rapskimolie eller smør til at stege i
1. Safranen mases let mellem fingrene. Man kan også pulverisere den, men jeg kan godt lide at kunne se safranpistilerne i den færdige mad. Safranen koges op sammen med pomeranssaften og blandingen reduceres til det halve.
2. Torskestykkerne steges på en varm pande i olie eller smør. Stykkerne vendes i polentaen tilsat salt og peber umiddelbart før stegningen - gøres det før, bliver skorpen ikke så sprød. Fisken steges til lige før den er stivnet hele vejen igennem.
3. Pomerans/safranlagen hældes over den varme fisk og der serveres.
Tilbehøret her er spinat, som er svitset i olie, hvor en skive hvidløg først er stegt i et minut og taget op. God kombo, helt enkelt. Vinen er spansk Albariño fra Bodegas Fillaboa, 2006. Jeg har glædet mig over den før, både hist og her. Dens oksideret-agtige smag samler pomeransens aromatiske bitterhed op på en raffineret måde.
Det er citrustid. Gensynsglæden gør at køleskabet pludselig er fuld af pomerans, kumquats og navel-appelsiner. Plus de klementiner, citroner og limes, der allerede er der. Det går hurtigt med at blive begejstret og købe, lidt langsommere med at få ideer til, hvad de skal bruges til.
Svinekæber med pomerans blev der en gryde af - også til et par måltider i den kommende uge. Og ægge-citronsauce, som ophøjede en rest braiserede kylling til en utrolig velsmagende frokost. I Grækenland hedder det avgolemono, de andre Middelhavslande har også versioner af den.
Til 1 dl. fond, her er det braiseringsvæsken fra kyllingen, bruges:
1 æggeblomme, pasteuriseret, hvis man er bekymret for salmonella
saften af 1/2 citron
salt og friskkværnet peber
1. Fonden opvarmes. Æggeblomme og citronsaft piskes sammen i en skåle.
2. Når fonden er ved at koge tages den af varmen og citronblandingen piskes i. Det skal gå hurtigt, så ægget ikke stivner helt og bliver til røræg, men i stedet lige begynder at stivne, og bliver til en cremet, ensartet sauce. Æg stivner ved 77°C, så temperaturen skal holdes deromkring. Der smages til med salt og peber.
Jeg hader øjeblikket, hvor jeg slår hummeren ihjel. Jeg glæder mig meget til at spise den, jeg er på det rene med, at de dyr, jeg spiser, skal dø, for at jeg kan gør det. ...hvis ikke de ligefrem dør i munden på mig som østersene...
Så jeg kigger hummeren i øjnene imens, glæder mig over, at den har haft et frit liv i havet og at køkkenet ikke er et Food, Inc. slagtehelvede, hvor den er en ko. Og at jeg kommer til at gør den ære ved at lave den på lækreste måde og spise den med stor fornøjelse. Yeah, right. Væmmeligt.
Googlede først, om der siden sidst er kommet ny viden om, hvordan en hummer lider mindst, mens den slagtes. Nix.
Valgte så skære-døden over koge-døden - et hurtigt og præcist snit fra midtpunktet af krydset på bagsiden af hovedet langs linjen hen til mellem øjnene. Det burde betyde øjeblikkelig død, bevægelserne derefter er bare nervetrækninger.
Men den sprællede... meget... længe... hver gang, jeg rørt ved den... længe... Så jeg rigtigt, at halen slå fra, når jeg prøvede at skære i den? Efter den var vredet af kroppen? Waaah... Jeg gik ind og skypede min far for at ønske godt nytår.
Jeg kommer fra rigtig-morgenmad-er-æg-og-bacon land, og er priviligeret med at have vokset op med forældre, der tager mad og madlyst alvorligt. Det kom blandt andet til udtryk ved den måde, søndagsmorgenmadens æg blev lavet på.
Bacon'en blev stegt i forvejen, og derefter, mens de andre satte sig, stegte en af os æggene, som hver især vil have dem - sunny side up, altså spejlet, over, vendt, eller overlight, vendt i meget kort tid. Eller selvføgelig scrambled, røræg, fra runny, helt våd, til dry.
Så æggene var helt friske og varme - som de smager allerbedst - når de blev spiste.
Med mindst 7 og ofte flere til bords var logistikken kompliceret, hvis der også var æg i en gryde. Så pocherede æg blev lavet, når vi alle gerne var med på det, og ved særlige lejligheder. Nu spiser jeg dem oftere, men de har bevaret anelsen af noget festligt.
Retten er helt enkel, man kommer til at smage råvarerne. Så det er godt at finde de bedste frem. Æg fra høns, der har gået ude og spist godt, og rigtig godt lyst brød. Gerne moden spinat, som smager af mere end babyspinat.
Timingen er vigtigt - alt skal være varmt på en gang, det er også bedst med varme tallerkener.
Vand til pochering kommes i en gryde, hvor der er god plads til æggene. Der tilsættes en sjat eddike, den holder lidt på hviderne. Vandet bringes i kog, den skal 'skælve' lige ved kogepunktet.
75 - 100 g. spinat pr. person vaskes og koges med lidt salt i det vand, der hænger ved. Den skal lige falde sammen, og jeg kan godt lide at give den et par minutter derefter, så den bliver lidt kogt. En smags sag. Vandet vrides ud af spinaten, og den dækkes, så den holdes varm.
1 stykke brød pr. person ristes. 
Æggene kommes enkeltvis i en suppeøse... 
...og hældes blidt ude i det kogende vand.
Efter 2-3 minutter er æggene færdige, hviden er lige stivnet og blommen løber stadig.
Det ristede brød smøres - det kan godt undlades, men smørrets smag og fedt gør godt for retten. Spinaten kommes på. Begge del lige før man spiser, så det er varmt og brødet ikke bliver sjasket af spinaten.
Æggene tages op med hulske, dryppes af et øjeblik, og sættes overnpå spinaten. Salt og peber drysse på og æggene serveres straks. Godt nytår!
God morgen og godt nytår til dig, der læser her. Må dit 2010 blive fyldt med kærlighed, de bedste udfordringer og en lind strøm af gode måltider! Eller det, du ellers gerne vil have :-)Jeg er glad for, at der er flere og flere, der finder vej til bloggen, og håber at du og I kan bruge opskrifterne eller få anden inspiration herfra. Jeg er også glad for kommentarerne, at høre, hvordan det, jeg skriver, rammer andre. Tak for dem!
Er der nogle af mine blogge-kolleger, der læser dette: er 2010 ikke det år, hvor vi skal prøve at lave noget sammen? Ved ikke præcist hvad, men jeg synes tit det er spændende med de udfordringer især de engelsktalende bloggere giver hinanden. Baking challenges og den slags.
Måske kunne vi lave noget med bud på menuer til bestemte lejligheder.... middag til Sankt Hans.... eller på en ret med en bestemt sæsonvare... 'Min yndlings opskrift med toskansk palmekål'... Så kommer vores mange forskellige stil og erfaring til udtryk - om noget, vores lige så mangfoldige læsere kan inspireres af.
Hvad synes I...?
Søen er frossen, den brækkede ankel er kommet fri af Air-cast'en og kan bruges igen. Tog skøjterne ned, inden jeg fik brugt dem sneede det igen og søen er dækket. 
Fandt så de gamle ski, den ene har mistet spændstigheden, øv. Når der nu er sne, som om man var nordpå eller sydpå.
Er lidt som et barn med maskinerne, som blinker og larmer og kører frem og tilbage og rydder hovedgaden for sne.
De overskydende hjemmelavede gnocchi blev løsfrosset og så pakket i poser. De tåler fint at komme i fryseren, bortset fra, at de bliver endnu blødere af det. De er stegt et par minutter på hver side i halv smør og halv olivenolie. Drysset med salt og serveret på varm tallerken til braiseret kalv.
