De er super til røræg eller med æggene i luksusudgave: hollandaise sauce. Enderne gemmes til at lave suppe af.
torsdag den 7. juni 2007
Smørdampede asparges
De er super til røræg eller med æggene i luksusudgave: hollandaise sauce. Enderne gemmes til at lave suppe af.
onsdag den 6. juni 2007
Kanin med grønne asparges
Labels:
fast food,
grønt / veg,
kød / meat,
rester / leftovers
Rucola
tirsdag den 5. juni 2007
Kanin braiseret i hvidvin
Eller hvis arbejdet kommer først. Eller hvis lysten er mere til at høre Marilyn Mazurs Percussion Paradise på et tæppe i græsset med gode venner på en herlig solhed Grundlovsdag.
1/2 kanin, skåret i mindre stykker vendes i hvedemel tilsat salt og peber og brunes i en blanding af smør og olie (for tiden er koldpresset rapsolie favoritten). Kødstykkerne tages op og 1 hakket løg og et fed hvidløg steges gyldne i gryden.
Kødet kommer ned i gryden igen og varmes op. Gryden koges af på høj varm med et glas hvidvin. Efter et minut eller to tilsættes en krydderbuket - her af persille og timian - og kaninen simrer under låg på meget lav varme indtil den er mør. Ca. en halv time.
Denne gang lavede jeg den helt enkelt, tilsat nogle majroer og forårsløg 10 minutter før servering. Kaninkødet er dejlig mildt og er en god baggrund for mange smag - oliven, tomat, svampe, rødvin, mma.
lørdag den 2. juni 2007
Asparges IV
Knækkede enderne af og delte dem i tykke, mellem og tynde. Kom de tykke på grillen ca. 4 minutter før de mellem, de tynde 3-4 minutter senere. Penslede med olivenolie først og dryssede med lidt flagesalt bagefter. Spist til fine, tynde grillede lammekoteletter og kartoffelsalat med grillede forårsløg, kapers, olivenolie og citron.
Hollandaise sauce
Hollandaise sauce er nemt og hurtigt at lave, trods dens rygte. Mystikken opstår vel, fordi saucen kan skille. Det gør den også, hvis æggeblommerne kommer over den temperatur, hvor de stivner - ca. 77° C. Så bliver saucen til en meget lidet elegant blanding af smeltet smør og røræg.
Måden at forhindre at hollandaise skiller er derfor enkel: saucens temperatur holdes under 77°C.
Hollandaise til 4 laves af:
3 æggeblommer, pasteuriserede hvis man vil være salmonella-sikker
2 spsk. vand
en smule peber, evt. hvidt
150 gram smeltet smør
salt
lidt citronsaft
Smag saucen til med salt og lidt citronsaft. Den kan holdes varm i et vandbad (under 77°C!)
Jeg har lavet hollandaise på denne måde i mange år, men det er faktisk almindeligt i Danmark at bruge dobbelt så mange æg og mere vand, end jeg gør. Saucen bliver så lidt tyndere og lidt mindre stabil.
Asparges... III
De træede ender brækkes af, aspargesene koger i lidt vand indtil de er lige netop møre, stadig med lidt bid i. De skal lige op i koldt vand et par minutter, når de er kogt færdige - så beholder de den smukke grønne farve.
Asparges med hollandaise er et helt måltid sammen med nye kartofler. De - kartoflerne - var lidt mindre skuffende end sidst, men stadig ikke rigtig gode... supermarkedskartofler... Jeg havde ikke tid til at køre op til øko-staldørssalget på Stengården. Øv.
Abonner på:
Opslag (Atom)