Sider

torsdag den 30. december 2010

Havtorn til nytår

En lille pause i nytårsmadlavningen, hummerfonden reducerer og lugter fantastisk, de små knækbrød er lækre sprøde, som de skal være, og jeg er forelsket i havtorn. Jeg sikrede mig incos sidste pose af de frosne, finske bær - næste år må jeg samle selv - og varmede dem lige igennem med rørsukker.
En omgang med stavblenderen og passéren gennem en sigte for at fjerne skindet og de smukke, men for træagtige kerner, giver den fineste orange coulis. Som har bevaret havtornens friske, syrlige og lidt kantede smag.
Sigtens indhold overhældes med god æbleeddike - glasset skal fyldes resten af vejen op, når jeg får købt noget mere. Den skal trække et par uger, før den sies.
Noget af coulis'en røres sammen med chokolade overhældt med opkogt fløde, og bliver til flydende havtorntrøffelkerne i en Manjari muffin til nytårsdesserten. Opskriften kommer en af de næste dage, nu må jeg hellere ud og lave den færdig. 

5 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Det lyder formidabelt lækkert - og ser meget, meget smukt ud :-)

foodfanatic sagde ...

Hvor er du fantasifuld. Jeg ville aldrig have tænkt på at bruge det på den måde. Inspirerende.

kimmm sagde ...

Tak, Piskeris, ja, den orange farve var bare så smuk!

Det er sødt sagt, fanatic :)

Godt nytår til jer begge. Må der ske meget spændende i madblogland i år!

kh Kim

Zehn sagde ...

Vi var nogle af dem, der fik nytårsmad fra jeres hånd.
Den var fantastisk og havtornen en oplevelse vi ikke havde haft før og vi har haft mange...:)

Men når du beskriver det, så er det vel DUFTEN du hentyder til og ikke LUGTEN.

Det første er et positivt indtryk, det andet vist det modsatte ;)

kimmm sagde ...

Hej Zehn, jeg er rigtig glad for, at du kunne lide maden!!!
Tak for din omsorg for mit sprog - jeg har i virkeligheden brug for en korrekturlæser :-) Men... her må jeg rette dig. Det er en almindelig misforståelse, at 'lugt' er ensbetydende med noget negativt - det kan bruges både positivt og negativt. Jeg har som udlænding fået rettet sproget mange gange, nogle gange rigtigt og andre forkert :-) så nu slår jeg bare op og få det afgjort. Se lige hvad Dansk Sprognævn siger:

http://dsn.dk/sproghjaelp/ofte-stillede-spoergsmaal/dufte-og-lugte

mange hilsener
Kim