Sendte jordmorsøster og nevø tilbage til New York i går efter et rigtigt dejligt besøg. Vi har ikke altid haft det nemt sammen, hvor er det vidunderligt, at det efterhånden ændrer sig.
Jeg har en masse spredte indtryk fra den sidste uges madoplevelser - som disse nye supermandler fra Summerbird, som jeg smagte på EAT messen. En af de få interessant indslag, der var inde i Øksnehallen. Ærgerligt, at messen ikke er mere spændende... Anderledes skønt var Grønsagsfestivalen udenfor, mere om det senere.
Mandlerne er overtrukkede med chokolade og så rullede i pulveriseret, frysetørret solbær, som giver en helt vild, intens frugtsmag. Firmaet laver allerede mandler med hindbær, dem med solbær og citronmandlerne bagerst i billedet - også potentielt afhængigheds-skabende - er nyheder.
Første gang, jeg smagte andet frysetørret end spejdermad var i en kage med hindbærmousse i Paris for et par år siden. Vi blev blæst væk af den ekstreme hindbærsmag.
Jeg får lyst til at eksperimentere med frysetørret frugt. Måske også i det salte køkken. Summerbird frysetørrer den ikke selv og jeg kan se på nettet, at solbær føres af inco i 'El Bulli serien'. Lyder alvorligt :) Jeg ved at Specialkøbmanden har hindbær, men jeg kender ikke kvaliteten. Er der nogen, der har erfaring med det?
3 kommentarer:
Ååååh ja. De mandler var det absolutte højdepunkt på den madmesse. Gik direkte til dem efter din begejstrede anmeldelse. Især dem med cayenne/citron smager af mere. Ærgrer mig endnu over ikke at købe en pose med hjem.
Ja, citronmandlerne var også rigtig gode.. jeg har kigget i butikkerne efter dem bagefter uden held... ak :)
Håber det går godt med bloggen....
hilsen Kim
Har købt de frysetørrede hindbær fra Specialkøbmanden. Lavede marengs fra Det Søde Liv forleden, men der kom de til at smage brændt. Men udover det ser de fantastisk ud, dufter vildt godt og fornemmer bestemt at kvaliteten er i top.
Send en kommentar