Sider

tirsdag den 21. september 2010

Superkantareller

Efter en lang dag ved computeren kaldte den blå himmel og muligheden for at finde aftensmad i skovbunden. En hurtig tur inden middag med vennerne en time senere. Den første halve time gav ikke andet end en lille rørhat og en smuk tur gennem nål, birk og blødt bjørnegræs.

Sådan er det med svampene, d
er er noget kosmisk vittighed over dem. Man kan ikke bare gå ud og regne med at de er, hvor de plejer at være, lige til at høste. Var næsten indstillet på Falukorv - veninden har lige været i hjemlandet i weekenden - og røræg uden svampe.
Så væltede de op. En stub fuld af Foranderlig skælhat - så gode til røræg - nogle flotte rørhatte, champignon. Og super-kanterellerne. Blændende lysorange, lige ved stien. Svært at gå forbi uden at falde over dem.

De er nogle af de største kantareller, jeg har set. Jeg har fundet dem en gang før, samme sted. Da var jeg lige var flyttet hertil, ikke helt eller halvt igennem en smertefuld skilsmisse. De store svampe virkede som bebudere af en lys fremtid - i eks'ens og min svampeskov var kantarellerne altid små, uudviklede gnallinger. Det er godt at have en skov, hvor kantarellerne er store og lækre.

6 kommentarer:

foodfanatic sagde ...

Kære Kim
Hvor er det smukt skrevet - næsten poetisk. Dejligt billede med skyggen. Nu får jeg endnu mere lyst til at tage hele vejen til Sjælland bare for at tage på svampetur med dig.
Kh Nadia

Piskeriset sagde ...

Et meget imponeret over det første billede - smukt! Jeg får helt lyst til at gå på svampejagt.

kimmm sagde ...

Kære fanatic
Tak for ordene, det var også en poetisk tur - selv om den var så kort. Du er jo altid velkommen...:)
Kh Kim

kimmm sagde ...

Tak, Piskeriset, billedet fangede faktisk stemningen lige i det øjeblik. Ja, det er skønt med svampetur...
kh Kim

Ivan K sagde ...

har netop i år fundet kantareller ien af de lokale skove; og pludselig forstår jeg alt hemmelighedskræmmeriet omkring svampesteder, ingen får et ord over mine læber om hvor det er; never...

kimmm sagde ...

Hehe Ivan.... ja, My lips are sealed :)