Rar aften i det nordfinske hos Meyer. Til "Feast of the Crazy Reindeer", som fredagens middag og i gårs kokkeskole var døbt. Efter restauranten Hullu Poro ved Finlands Levi ski område, et par hundrede kilometer nord for polarcirklen, hvor de deltagende kokke arbejder.
Tekstforfatteren har vist været i hopla - eller kigget for dybt i sin multebærhedvin - for der var ikke så meget topkok, kult og moderne formidling af Laplands råvaregrundlag, som der lød på beskrivelsen. I stedet lavede vi en stribe mormorretter på traditionelle råvarer:Ikke så crazy, men rensdyr i mange former: koldrøget og saltet, fedtkogt - konfiteret - nakke, pocherede brisler, lever, letrøget tunge og det fineste mørbrad.
Små, faste Karl Johansvampe, søde roer og andre rodfrugter, tytte- og multebær.
Arktisk white fish, som vi oversat til helt, laks og ørred - de sidste i dagens anledning af dansk opdræt.
Små, faste Karl Johansvampe, søde roer og andre rodfrugter, tytte- og multebær.
Arktisk white fish, som vi oversat til helt, laks og ørred - de sidste i dagens anledning af dansk opdræt.
Vi startede med löjrom fra Meiko-søen på helt og cremefraiche m honning og fik en smagsprøve på gelé af te af ’Marsh Labrador'. En skovurt, som også bruges shamanistisk. Lækker.
Og fik produceret en række velsmagende og flødeholdige variationer over temaet rensdyr, rodfrugter, fisk og svampe. Tunge ting, ikke værst at skulle gå en halv time før jeg sat mig i toget.
Dessert var kanel, fløde og multebær på en haloumi-agtig ost. Øv. Der havde været mere kult topkok moderne formidling - og større lykke til vores søde tænder - over den multebær suppe med mousse af rensdyrmælk og hindbærsorbet, som der stod i menuen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar