Sider

fredag den 24. juli 2009

Nigellas hurtige fritter

Jeg ved ikke om det går helt tjept nok til at tælle som fast food hos mig, men Køkkengudindens maste fritter smager supergodt. Fra kogebogen Nigella Ekspres, om hurtig dagligmad. Kyssemund-faconen til trods, kan jeg tit godt lide hendes tilgang til mad. Og mange af retterne.
Som disse råstegte nye kartofler, som er mast med en kagerulle i stedet for skårede. Hun gøre det i en plastpose, jeg så kartofler og huller for mig og brugte et viskestykke. Det tog lidt tid at finde punktet, hvor kartoflerne går i stykker, men ikke ender som mos. Det går vel hurtigere næste gang. 1. De maste kartoffelstykker tørres godt af - vi brugte ca. 800 g., til 2 med en lille rest. Panden og 3-4 mm. neutral olie varmes op på høj mellemvarme. Olien er varm nok, når de tørrede kartofler syder livligt, når de kommer på panden.

2. Kartoflerne
steges sprøde og gyldne i den varme olie. Først på den ene side og så på den anden. Det tager ca. et kvarter. Når de er færdige dryppes kartoflerne godt af på køkkenrulle eller andet fedtsugende papir.

For at blive ordentligt sprøde skal stykkerne steges i et lag. Vi stegte ad to omgange og holdte den første, afdryppede portion varm i ovnen på 50°.
Fritterne er absolut bedst, når de spises helt varme. Salt på til sidst.
Vi brugte nyopgravede Gourmandiner, de var suveræne - faste og sødmefulde. Spist til gratinerede muslinger, braiseret fennikel i Noilly Prat og et godt glas hvidvin efter dagens Tour-etape. Imponerende lækker mad, synes vi, og rimelig fast.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

No fast food in MY kicthen - only my concept: SLOW FOOD. So I enjoyed the fast fries" as slow frie.. Also enjoyed to prepare them. Used dto live i France and learned that a lot of the preparing of food can be done sitting down, in the garden, at the kitchen table having a good conversation with friends or family etc. You don't have to break your back standing up cooking. Right? MamaDenmark

Anonym sagde ...

MamaDenmark.
Man ser for sig en stor doven tyksak der sidder sløvt på sin fede store røv og skræller kartofler så langsomt, at man er ved at falde i søvn.
Hvad i alverden skal man sidde ned for når man laver mad?
Det er da det mest åndsvage jeg nogensinde har hørt.
Kokken:)