Sider

fredag den 24. juli 2009

Blueberry pancakes

Har lige haft besøg af en små-frankofilt mad- og Tour de France-glad veninde til par dage med spændende bjergetaper, gode snakke og delikat mad. Hun havde aldrig lavet amerikanske blåbærpandekager, så det fik vi.

Pandekagerne bliver ikke helt så luftige som mine barndomsminder, når man bruger dansk hvedemel - som har lidt mindre gluten i.
Dette kan fixes med at bruge halvt self-raising flour, fra den amerikanske købmand i Peter Hvidtfeldtsstræde i Kbh.

En lidt for kemikalsk løsning, og så havde jeg ikke noget. I stedet prøvede vi Kille Ennas opskrift, hvor væsken er halvt vand.
Luftigheden var ok, nogenlunde som med almindelig mel - måske er jeg ved at vende mig til det. De manglede salt og lidt sukker. Næste gang bruger jeg min sædvanlige opskrift med kærnemælk. Til 2 personer:

150 g. mel

1/2 tsk. bagepulver

3/4 tsk. natron

1 spsk. rørsukker

1/4 tsk. salt

1 stort æg

2,5 dl. kærnemælk

2,5 spsk. majsolie
150 g. friske blåbær

majsolie til stegning

1. De tørre ingredienser blandes. I en anden skåle piskes ægget. Kærnemælk og olie tilsættes, og blandingen røres med de tørre ingredienser indtil der ikke er flere klumper. Blåbær vendes i til sidst.


2. Pandekagerne steges i olie på en mellemvarm pande. Temperaturen reguleres, så kagene bliver gyldne på den første side samtidig med, at de er gennemstegte. De er klar til at vende, når overfladen er tør, den nederste på billedet mangler lige et halvt minut...

3. Serveres varme med smør og sirup. Enten ved at spise dem med det samme, når de kommer fra panden, eller holde dem varme i en 50° ovn til de alle er bagte. Nogle spiser dem med ahornsirup, men jeg kan meget bedre lide dem med blåbær-. Denne gang brugte jeg frosne blåbær, 250 g. øko, som lige koges op med 3-4 spsk. rørsukker. Så er der også til de næste dages yoghurt.

7 kommentarer:

godt spørgsmål sagde ...

totalt off topic, men "den amerikanske købmand" lukker, kan jeg se.

Karne sagde ...

Jeg plejer at dele æggene, piske hviderne stive - og så til sidt folde dem ind i resten af dejen. Det giver dejligt luftige panekager. Måske et forsøg værd...

kimmm sagde ...

ja, det kan jeg se, de gør... øv...

hej Karne
min onkel delte æggene, når han lavet pandekager, men jeg kunne bedre lide min egen families... det kunne godt være jeg skulle prøve igen... barndomsbillederne er fa'me konservative :-)

Anders sagde ...

Ser virkelig gode ud. Jeg har en alternativ opskrift (fra England), hvor hovedingrediensen er yogurt(!). De bliver meget, meget lækre - og fint tykke. Skriv hvis den skal graves frem.

kimmm sagde ...

Gerne, hvis du kan finde den, altid godt at prøve om man kan finde den ultimative... :-)

Anders sagde ...

Here it goes:

Wilma's prairie pancakes (ok, er vel så fra USA)
2 cups (american measure) plain unbleached flour
1 egg
1 tsp bicarbonate of soda
500 ml of plain, live organix yoghurt

Mix dry ingredients, then egg and yoghurt. Fold in gently.

Spoon onto pan with butter. When the pancakes begin to open bubbles, press in your choice of fruit and flip. Plenty of butter!

Serve with real maple syrup! Enjoy!

Har især haft held med at komme blåbær i.

kimmm sagde ...

Tak for opskriften. Will try those prairie suckers næste gang :-)

Med brombær måske...