Sider

onsdag den 29. oktober 2008

Masser af græskarsuppe

Har Claus Meyer fået græskarsuppe på TV fornylig? Kvartdelen af alle hits'ene på jonaskogebog pt. er på græskarsuppe. Vildt. Gav mig lyst til græskarsuppe til middag. Jeg var for doven til den bagte version, den blev kogt i stedet.

Af en mindre hokkaido ud fra basisopskriften til 4 personer. Smagt til med ingefær, skalotteløg, lidt habanera chili, granatæble sirup og rosmarin/peber gastrik fra skabet.
Vand og et par dl. kyllingfond fra fryseren. 1/2 dl. fløde, salt, peber. Gastrikken er i en plastflaske, så det er nemt at squeeze en tynd streg ud på suppen når den serveres. Dekorativt. Med hakket purløg.

Et glas af Alsace Rieslingen fra i går var fin til. Igen i dag havde en lidt sødere en dog været helt perfekt.
Og så høstede jeg de sidste to store, grønne græskar fra haven. Reddede fra den varslede nattefrost.

Ingen kommentarer: