Sider

søndag den 26. oktober 2008

Mad i mørket

Ikke så meget om, hvor længe siden det er, jeg har postet. Først pga. travlhed og så opkoblingsproblemer. Hellere om den skønne aften, jeg havde i fredags til forpremieren på Danmarks første mørkerestaurant.

At spise og være sammen i total mørke var vildt. Dejligt, spændende. Maden var virkelig god - smagsintens og lækker. Hele middagen igennem. Gode vine i vinmenuen. Indholdet røbes ikke her, i tilfælde af nogle af jer skal ude og opleve det. Det er vist en scenograf, som står for mørklægningen, og der er kulsort. Alle fire timer. Ikke noget med nattesyn, der begynder at vende sig til det...

Dark Waiter er projektet døbt. Indtil foden kommer under eget bord holder de til på Hansens Bar og Restaurant på Frederiksberg Allé. Med 5 aftener inden jul. Datoerne kan ses på gruppens site.


En stor oplevelse. Og med så godt selskab, at natten først endte om morgen for flere af os.

Ingen kommentarer: