Meget med

Saa er Salonen slut. Der er meget, jeg gerne vil fortaelle om, men jeg svoemmer stadig rundt i indtryk. Har ikke faaet naesen langt nok op over vandeet til at starte paa nogen af de mange temaer, dagene har aktiveret i mig. Jeg faar lyst til saa meget paa en gang.

Nu holder jeg mig til glaeden over en hyggelig eftermiddag og middag med nogle spaendende snakke og over de laekkerier, jeg har koebt med hjem. Frisk pastapakker med artiskok, et stykke af den San Daniele skinke, jeg bedst kunne lide efter grundig research. Nogle billige skinke-ender til at koge boenner og linser paa, glacerede kastanier, noget toersaltet engelsk bacon fra en gammel griserace. En Piemonte presidie hane, mere pasta og en hvid troeffel til en familiemiddag om et par dage.

Troefflen er lukket forsvarligt inde i et glas, saa den ikke roeber sin eksistens paa bagagebaeltet. Taenk, hvis en svag sjael blev lokket til at hugge den. Maaske tager jeg den alligevel med i haandbagagen... Med gaarsdagens oplaeg om boerns smag, som grundlaegges allerede i morens mave, in mente, glaeder jeg mig til at faa den sikkert hjem, saa den kan kaste sin skoenhed over mit kommende barnebarns fremtidig madliv.

Chenin fra Montlouis

Noget af det mest inspirerende ved at snakke om vin her på Salone del Gusto er at der er sa mange, der interesserer sig for forskelligheden i vine, for diversiteten. I modsaetningen til tendensen til at taenke i nogle faa, kendte typer vine - som Bourgogne, Bordeaux og Barolo - som de andre saa sammenlignes med.

I aften var jeg til smagning af vine lavede paa Chenin blanc druen - en af dem, jeg tit bliver begejstret for - fra Montlouis i Loiredalen. Lavede af tre yngre producenter, som arbejder paa at lade vinen udtrykke omraadet, terroiren, saa meget som muligt. F.eks er alle 6 vine lavede paa kun de vildgaerer, der findes paa druerne.

Jeg bliver nemt charmeret af cheninvine, disse er ingen undtagelse. En af grundene er den kant, druen ofte har. Og noget er maaske det, den ene kaldte 'erindringen af soedme'. At den toerre vin kommer til at virker tungere, soedere, end den faktisk er.

De sidste 2 vine var soede, den ene fra vinstokke fra 1860, fra foer phylleroxa virusen haerget de europaeiske vinmarker og planterne maatte podes paa nordamerikanske roedder. Very cool. Det giver et sus, at taenke paa de gamle vinstokke, som har overlevet flere generationer af de mennesker, der har passet dem, hoestet af dem og lavet vine af deres druer, mens jeg sidder her med slutresultat af denne omgang af cyklusset i munden.



- Posted using BlogPress from my iPadch

Troefler, oestersfarmere og inspiration

Hver gang, jeg saetter mig for at poste, sker der noget spaendende og det bliver ikke til noget. Jeg ville have delt begejstringen om min risotto med hvide troefler i gaar aftes, men det var for hyggeligt at snakke til middag. Og spaendende, vi var paa Eataly - den kapitel foelger - og min tilbagevendende lyst til at lave madkorridorer fik naering af stedet og dem, jeg spiste med.

Jeg proevede igen tidligere i dag, tilbage paa Eataly, som ligger jo lokkende lige ved siden af Salonen. I stedets afdeling for hvide troeffler. Igen. I dag fik jeg aeg i cocotte. Saa kom jeg til at snakke baeredygtig oestersdyrkning/hoestning i England og Vadehavet med en oestersfarmer og kaereste. Engelske.

Det er staerkt at vaere sammen med, ved siden af, i naerheden af saa mange forskellige mennesker, hvor kvalitetsmad og madkultur har stor betydning. Fra alle dele af spektret fra producenter til forbrugere og alt det inde imellem. Det er rigtigt, som jeg taenkte hjemmefra, at det ville blive inspirerende. Jeg kan endnu ikke maerke, hvad jeg er inspireret til, men det goer det ikke mindre.



- Posted using BlogPress from my iPad

Ro, Malvasia og San Daniele

Jeg meldte mig for sent til at deltage i Terra madre, den del af konferencen, som samler delegerede fra de forskellige lande til dybere droeftelser om mere specifikke ideer og udfordringer omkring arbejdet for en mere 'good, clean and fair' global madkultur.

Godt nok proevede jeg et par kreative maader at skaffe mig adgang - som jeg ikke toer roebe her. Men forgaeves. Saa i stedt for at hoere med, naar de nordiske deltagere snakker om fremtidigt samarbejde i disse timer, er jeg endte her.

Hos Friuli regionens spiseomraade med et dejligt glas hvidvin paa Malvasiadruen og en lille tallerken lufttoeret San Daniele skinke. Skinken har jeg altid vaeret glad for, den har lidt mere soedme end skinken fra Parma, som falder lige i min smag....

Bevares, det er detaljerne, vi er ude i, en luksus, som er helt paa plads her, hvor der er mindst 15 haandvearksproducenter af lufttoerret skinke. Som hver har flere skinker, modnet i forskellige tider... saa research'en maa goeres.

Og saa er her dejlig roligt.


- Posted using BlogPress from my iPad

Mama! Salone del Gusto

Maaske kom jeg alligevel i himlen... I hvert fald risikerer jeg druknedoeden, i maengder af vidunderlige mad og de mennesker, der dyrker, producerer, saelger, snakker om, koeber... den. Hold op, hvor er det stort.

Jeg har vaeret i Torino siden i gaar, paa Salone del Gusto det meste af i dag, en madmesse holdt af Slow Food hvert andet aar. Som betyder blandt andet, at alt her er valgt, fordi det opfylder organisationens parole, 'Good, clean and fair'.

I morgen skriver jeg noget fornuftigt, i dag er jeg overvaeldet - hov, der gik lige en skot i kilt forbi, paa ven ind i enoteca'en, hvor der kan smages paa handvaerksvine. Hvor jeg ogsaa er paa vej hen. Maaske tager jeg en tallerken hollandske baeredygtigt-hentede oesters med ind, saa hvidvinen ikke skal klare sig alene. Allora.


- Posted using BlogPress from my iPad