Jeg er stadig overvaeldet. Paa plads med oversaetter-hovedtelefon, ventende paa aftens sidste smagsworkshop...
Det skrev jeg for nogle timer siden, foer jeg var til en 'Meet the Makers' smagning af et par af Aldo Conternos skoenne Baroloer, presenteret af den gamle mester selv. Ydmygt og beroert... og sikke nogle smukke vine.
Det er maengden af kvalitetsmad her, der overvaelder. Der er en hal med internationale presidie, de produkter, som Slow Food anerkender som saerlige for deres omraader eller for en produktionsform, der er vaerd at brug energi paa at bevare. Spansk pata negra skinker, franske ost lagrede i 3 - 4 aar, brune boenner fra Oeland i Sverige.
Saa er der hallen med italienske produkter - baade Presidie og almindelige kvalitetsprodukter - som er dobbelt sa stort som resten af verdenens. En blanding af lokalpatriotisme og helt objektiv overlegenhed...
Mit madhjerte er lykkeligt, jeg glemmer fra gang til gang, hvor dybt tilfredsstillende det er, at spise paa saa hoejt, saa dybt, et niveau. Og jeg taler ikke specielt om luksusvarer, selv om jeg nok skal have fat i noget hvid troeffel, inden snuden vender hjemad.
Sideloebende med al maden er der oplaeg, i dag hoerte jeg om unge landmaend, om noedvendigheden af at finde en moderne maade, at vaere maddyrker paa, som tilfredsstiller behovene hos de nye generationer af unge, der ikke overtager familiens gaard. Som genopdager vaerdien af, at skabe menneskers mad.
Det er meget inspirerende. Jeg loeber ind i andre danske Slow Food medlemmer inde imellem, en anden gang poster jeg om vores besoeg paa Eataly, marked og madsted par excellance i dag. Lige nu spiser jeg en vild pistaceis faerdig, og saa ser om jeg kan finde nogle legekammerater.
- Posted using BlogPress from my iPad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar