Sider

fredag den 1. januar 2010

Godt nytår!

God morgen og godt nytår til dig, der læser her. Må dit 2010 blive fyldt med kærlighed, de bedste udfordringer og en lind strøm af gode måltider! Eller det, du ellers gerne vil have :-)

Jeg er glad for, at der er flere og flere, der finder vej til bloggen, og håber at du og I kan bruge opskrifterne eller få anden inspiration herfra. Jeg er også glad for kommentarerne, at høre, hvordan det, jeg skriver, rammer andre. Tak for dem!

Er der nogle af mine blogge-kolleger, der læser dette: er 2010 ikke det år, hvor vi skal prøve at lave noget sammen? Ved ikke præcist hvad, men jeg synes tit det er spændende med de udfordringer især de engelsktalende bloggere giver hinanden. Baking challenges og den slags.

Måske kunne vi lave noget med bud på menuer til bestemte lejligheder.... middag til Sankt Hans.... eller på en ret med en bestemt sæsonvare... 'Min yndlings opskrift med toskansk palmekål'... Så kommer vores mange forskellige stil og erfaring til udtryk - om noget, vores lige så mangfoldige læsere kan inspireres af.

Hvad synes I...?

5 kommentarer:

Anders sagde ...

Ved godt at jeg har ligget død på bloggen i et halvt år. Men jeg vil gerne i gang igen. Så med gode tidsfrister, planlægning osv.: Count me in...

kimmm sagde ...

Skønt med den respons! En af de næste dage sender jeg noget ud til bloggerne, ser om der er nogle, der har lyst.
Ellers starter vi bare... :-)

Kristian sagde ...

Hej Jonas,
Du kan da tro det er på tide vi bloggere skal finde sammen og lave røg i køkkenet.
Har selv snakket lidt om det med Faster-philip om det, så vi må se om vi kan ramme plet med at alle kan.
Håber du havde et godt nytår og at 2010 bliver endnu mere kulinarisk, hvis det er muligt. Tak for god læsning og inspiration.

Malou Klidmoster sagde ...

Først et meget forsinket Godt Nytår!

Jeg vil vildt gerne være med til at lave et eller andet fælles projekt. Har fulgt Paper Chef i et stykke tid og det er rigtig spændende at se hvad de forskellige deltagere får ud af de samme råvarer. Selv om jeg ikke har så mange kræfter er jeg klar på en lille udfordring :-)


Glad hilsen
Malou

kimmm sagde ...

Hej Kristian og Malou

Jeg er glad for, at I er med på et eller andet, hovedet er... i blød for at finde en form, jeg vender snart tilbage.

Var inde og se på Paper Chef, Malou, det ser spændende ud... ved ikke om jeg er til alle de kombinationer...:-)

Ja tak til en mere kulinarisk 2010, Kristian... og tak for ordene.