Sider

onsdag den 16. februar 2011

Grønsagssuppe med topping: variationer over et tema

Grønsagssuppe med topping - er der en kvik læser som kender et godt dansk udtryk for topping? Genialt til at få flere grønsager i den daglige mad. Interessant at spise, nemt at lave og forhåndenværende søms-egnet. Ikke mindst, plejer børnene at kunne lide den.

Suppen laves af en grønsag evt. flere kogt i vand eller fond. Helt enkelt, keep it simple. Så blendet og uden fløde, smør eller finfølende krydring, så det er toppingen, der giver spændingen. Suppen bliver baggrunden for en kontrast, noget stærkt, crunchy, farverigt, fedt, krydret... Noget helt andet og meget mere spændende, end hvis det hele var kogt sammen.

Nogle af mine yndlings toppings er stegt bacon eller skinke, sprøde croutoner, også af rugbrød, meget tynde skiver af det grønne af porrer og andre krydderurter - de bliver fint grønne og kommer til at lugte så godt, når de varmes op af suppen. Stegt, krydret kød, ristede nødder, chili, syltede ting. Trøffelolie. Andre urteolier. Mango og anden frugt på stærk karrysuppe. Håndlavede kartoffelchips (Tyrell's pt, mmm!) på kartoffel/porresuppe. Til festlig brug er der sprøde dejpakker, små terriner, jomfruhummer. Nogle eksempler:

Suppen øverst er af jordskokker kogt på vand. Toppingen er stegt bacon, papirtynde porreskiver og en opvarmet rest perlebygs pilaf. 
Denne er blomkål/mandelsuppe, med topping af megatynde sprødstegte blomkålsskiver og purløg.
Selleripuré fra dagen før er spædet op med lidt porrekogevand, indtil det når suppekonsistens. Toppingen er stegt skinke med en smule ahornssirup og letstegte porreskud, et nyt bekendtskab - som smager af porrer med en lækker, hvidløgsagtig konsistens - købt hos Din Baghave på Østerbro.
Græskarsuppen er smagt til nogenlunde som sædvanligt med noget surt og sødt, en rosmarin/peber gastrik, tror jeg, som stod i køleskabet. Toppingen er stegt bacon og estragonblade.
Rødbedesuppen er kogt med kirsebær og spises kold, toppingen er creme fraiche og purløg.
Blomkålssuppe igen, denne gang uden mandler, kogt på en let hønsefond. Toppingen er tørristet mandler og papirtynde porrer.

12 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Det er da den ene herlighed efter den anden :-)

Jeg har heller ikke lige et godt ord for topping. 'Pynt' lyder for småt og som noget, der ikke indgår i retten på lige fod med selve suppen.

kimmm sagde ...

Ja, Piskeris, 'pynt' fortæller ikke, at det er en vigtig del af suppen...
God dag.
hilsener Kim

foodfanatic sagde ...

Åh kære Kim,
Fantastisk dejligt indlæg, der giver mig masser af inspiration. Nogle tip til en broccolisuppe med topping? Er der en af de nævnte, der passer særligt godt til broccoli? Havde slet ikke tænkt mig at lave suppe, men nu kan jeg nærmest ikke tænke på andet efter at have været forbi din blog.
Ses vi til chokoladeselskabets arrangement?
Kh Nadia

foodfanatic sagde ...

ps. tillykke med det nye medlem af familien. Hvor er han fin!

kimmm sagde ...

Kære Nadia,
Sikke en dejlig respons! og dejligt, du også skal til chokofestivalen, jeg glæder mig til at se dig.
Glæder mig også til at afprøve at blogge fra iPad'en med et kamera app fra telefonen...
Broccoliens let bitterhed kalder automatisk på stegt bacon... men det sker nemt hos mig :-)... parmesan og ristede pinjes...?
kh Kim

foodfanatic sagde ...

Hej igen
Jeg så først dit svar efterfølgende. Jeg endte med en topping med hakket, sprødstegt chorizo, som bagefter kom en tur i blenderen, så det blev til små sprøde krummer. Det fungerede rigtigt godt :)Jeg har også ipad, men ved ikke, om jeg kan få mig selv til at blogge fra den. Ved ikke heller, hvordan det i så fald vil fungere med billeder. Tror måske bare jeg holder mig til at twitte på telefonen.
Kh Nadia

Grøntsagspigen sagde ...

Lækre ting, synes specielt de der tynde tynde skiver Blomkål ser lækre ud.

Topping = drys ??

Hilsen Randi

kimmm sagde ...

Lyder rigtigt lækkert med stegt chorizo, Nadia. Er skrevet bag øret!

Hej Randi, hmm... drys... næsten...:-) en klat creme fraiche med armagnac...?

Grøntsagspigen sagde ...

Hæ, jeg kan godt se at drys ikke lige passer på Creme fraiche, eller olivenolie for den sags skyld :-)

Så er vi ude i noget varieret med klat, dryp, skvæt, etc.
Problemet med at oversætte fra engelsk til dansk, er at de har så mange flere ord at vælge i mellem, så en oversættelse til dansk vil for det meste gøre sproget mere fladt.

Hilsen Randi

Siven sagde ...

Jeg som har hatt en skikkelig suppevinter... Dette skal prøves mer! :)

Ikke noe godt norsk ord for "Topping" heller er jeg redd. Fyll kanskje, men det dekker ikke helt det heller.

kimmm sagde ...

Ah, Siven, ja, fyld kommer ret tæt på...:-)
fyld, klat, pynt, drys...
Hey, dejlig blog, du har, Randi!
kh Kim

Grøntsagspigen sagde ...

Tak Kim.
Jeg er ret ofte forbi din blog, der er en del ting der ser rigtig lækre ud.
Hilsen Randi