Sider

mandag den 12. juli 2010

Iced tea classic

Nå, pausen holdt ikke så længe... Med varmen kommer minder om barndommens hede, fugtige New Jersey somre, hvor der blev drukket spandevis af iced tea. Rigtig iced tea, lavet af teblade og friskpressede citroner. Slet ikke i familie med klisterlæskedrikken på flaske.

Siden er det sat spørgsmålstegn ved sundhedsværdien af at bælle den sødede, koffeinholdige sort te sommeren lang, og man kan lave mange gode iced teas på urter - f.eks. mynte, hyben, sumak og lakridsrod. Eller på matcha eller rooibos... som også smager godt med meget mindre sukker.

Men en gang i mellem vil jeg have the real thing, så går jeg i gang med at brygge og håber at varmen holder så længe, at teen er afkølet og isterningerne er frosne. Prognosen ser godt ud pt. Der bruges:

1 l. friskbrygget te -
ceylonte, f.eks. Darjeeling, er godt, jeg bryder mig mindre om de parfumerede, mere tanninholdige Earl Grey typer til iced tea
1-3 spsk. rørsukker efter smag
friskpresset saft af 1 citron, evt. lidt mere
citronskiver til at komme i

Røsukkeret opløses i den varme te, citronsaften tilsættes. Teen smages til, graden af sødme og syre er en smagssag. Der skal evt. mere vand i. Bedst meget kold med citronskiver, med eller uden isterninger.

Ingen kommentarer: