Sider

mandag den 14. februar 2011

Så er han her...

Der er gået mere end en uge siden fødslen, jordmodersøsteren er tilbage i New York og livet begynder at ligne sig selv igen. Det var fint og så priviligeret at campere de mange dage i fødeboblen, at være sammen om at bringe familiens nyeste ind i verdenen.
Fødslen foregik hjemme, intens og samtidig hyggelig og dagligstue-agtig. Andagtige stille, mens der var veer, løsslupne snak og en enkelt vittighed i pauserne. Jeg er vild med at være i stue med de kræfter. Rå-natur i menneskerne.

Babyen er sød, blød og lækker, storbror er på skift benovet og så optaget af andre ting. Mor har atter været nede i et par cowboybukser og far har købt en Kenwood køkkenmaskine med pølsestopper. Jeg glæder mig til det liv, vi skal leve sammen. 
Vi var sammen i i alt 10 dage og lejlighederne til at spise lækker mad fornægtede sig ikke. Persillepesto, kikærtesuppe, salat med granatæbler. En matzoh-løs variation over matzoh balls i kyllingsuppe. Langtidsbraiseret kalvebryst, vafler med hindbærpuré. Passionsfrugt-, kaffe-, kokos- og dulce de leche is. Med nogle af mine yndlingsvine og en generøs svoger med hang til Bourgogne og nogle spændende sager i kælderen. 

De langtidsbraiserede grisehaler fristede ikke mor og jordmoder, så de kom i fryseren og bliver en af dagene til en vintersuppe med savoykål herhjemme. Mmm... 

2 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Tillykke - dejligt at høre, at det forløb godt :-)

kimmm sagde ...

Tak, Piskeris :-)