Jordbær, madbloggere og fiskekys på Ebisu

Jeg har fornylig været sammen med nogle af mine gourmetglade madbloggerkolleger på restaurant Ebisu i Custom House. Inviteret til at spise og give feedback på stedets mad under den nye køkkenchef. Herlig aften.

Maden var god, som forventet, men det er helheden, der gør indtryk. Nok derfor jeg ikke er madanmelder, trods et letantændeligt og tilpas kritisk madhjerte.
Starten med et glas champagne på terassen ud til havnen, skønt selv i kølig småregn. Vi var inviteret af Kristian Brask Thomsen, fornøjeligt at være i hænderne på en god vært i klassisk forstand.
Gyoza'erne, små stegte kyllingdumplings, var lækre, og husets sushi og sashimi var frisk og god, som de skal være. Jordbær og chili på tynde skiver hvidfisk var velsmagende opfindsomt.Havbarsen var marineret i en uge på vakuum, som gav en tyk klump fisk, som flagede på en smørblød måde i munden. Meget lækker.

Menuens højdepunkt - kammusling letstegt i tynd, sprød filodej og endnu sprødere japansk rasp med merian(?)skum - var et rent fiskekys.
Vi sad rundt om det åbne køkken med fisk i glasdisken og udsigt til grillen og fulgte med i retternes tilblivelse. Delt fornøjelse - dejligt at være på første parket, men grundet stolperne sad vi i grupper på 3-4. Så inde i mellem gik vi rundt for at komme til at snakke med dem, vi ikke havde siden af.
'Dialogen mellem gæster og kokke er en helt speciel japansk tradition', står der på restaurantens site, og en af aftenens fornøjelser var at snakke med kokken.

Om at kombinere fisk med jordbær, om den højaromatiske yuzu-saft, som jeg har ledt efter, og vist kan købes hos den kinesiske købmand ved Nørreport. Om fransk mad og stjerner i Japan og japansk mad i Stockholm. Om de sticks af presset, kogt svinekød, som skal afløse de nuværende kalvesticks, aftenens eneste uinteressant - og lidt for miso-salt - ret. Lidt om motorløb... Jeg drak øl og smagte på vinen. Godt nok grundniveau, omend der kan findes mere interessante eksemplarer af begge slags. Det var sjovt at være sammen med nogle andre madnørder, med kameraerne flydende mellem de firkantede tallerkener.
Panna cotta med kokosis til dessert, letsmagende på en måde, jeg kan lide, og som jeg synes passet efter menuens miso og andet saltsmagende. 'Omakase' menuens dessert var ellers chokoladekage, som jeg ikke savnede, men jeg vil gerne have smagt den matcha is, der hører til. En yndlingsis, og garanteret fin lige her.

Blommevin til slut, drinks, kaffe og drøftelser om fyldte purløg og den kommende Madbloggersymposium under Copenhagen Cooking nede i lounge'en. Jeg nåede lige det sidste tog tilbage til farmen.