Sider

Viser opslag med etiketten bloggere. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bloggere. Vis alle opslag

lørdag den 28. august 2010

Madbloggere unite!

Så meget energi, så inspirerende at være i rum med alle de vilde forskellige mennesker, der også bruger energi på at sige noget om mad på en blog i Danmark. Wow!
At skrive en hurtig oplevelse af dagen, som er opgaven nu - de sidste fem minutter - er svært, jeg har ikke min fordøjelsestid med. Så det går hurtigt i superlativer. Bliv rørt over gejsten i Claus Meyers 'vi kan ændre det danske madliv' - tiltrængt! - og jeg skal i gang med at videoblogge snart. Jeg mærker hvor tæt mad kommer ind på mig, hvor meget det røre mig, ved den lille legefrokost. Mere end tanker, inspiration.... følelserne.Vi lytter mens Mads Nybro videopresenterer dåserne og tuberne, der er frokost. Like I said.... wow.

torsdag den 26. august 2010

Kun 3 dage til Madbloggersymposium

... og jeg glæder mig! Til at være en dag i en madgladsnetværks-paradishave med 83 af de ligesindede og dog helt forskellige sjæle, som til daglig skaber madbloguniverset i Danmark.

Det er kommunikationsrådgiver Marie Sainabou Jeng og freelancejournalist Rasmus Holmgård, som begge selv har madblogs, som har fået ideen til Danmarks første samling af madbloggere. Og har kontaktet sponsorer, samlet et spændende program og ligger for med en smittende energi. Det kan kun blive godt.

Jeg glæder mig til at høre om gode madanmeldelelser og om økonomi, hold kaffepause med Coffee Collectivet og smage på mikro-chokolade og på vin fra Lilleø. Se videointerviewet med Mark Bittman, hvis blogindslag og videoer som The Minimalist, minimalisten, på The New York Times jeg følger.
Spise på Knipps Kaj om aftenen, danse, feste... Allesammen sammen med en masse andre madbloggeglade mennesker.

Har endnu ikke bestemt om workshoppen skal være om bloggens visuelle udtryk eller det, at få nogen til at læse den... eller om levende billeder på bloggen... Dagen er endnu mere spændende da jeg er ved at ændre bloggens udseende, og har trodset utålmodigheden og bestemte mig til at vente og få inspirationen fra symposiet med.

torsdag den 4. februar 2010

Fornøjelig helvedesaften

Har accepteret ikke at røbe noget om programmet, fair nok, my lips are sealed. Som trøst til os billedeafhængige bloggere, fik vi lov at forevige Wassims helvedesportræt... heldigt han er sådan en pæn mand.
Det var nogle fornøjelige timer i selskab med nogle andre bloggere og madtyper. Sad ved husets bedste pladser med Michael fra foodies.dk og Claus, som var en del af den store Weberklub delegation. Talte og hørte og lærte, lige noget for mit madhjerte.
Det gav endnu et spark til lysten til at lave noget sammen, at give hinanden udfordringer, som jeg snakkede om i nytårsposten. Vi kom lidt tættere på en form. Svært hyggeligt også, at der kunne blive plads til Jonas - af Jonas Kogebog - og en af hans venner, selv om vi ikke sad sammen. Hilste på Nikolai fra Auremin, Kim fra madblogs.dk og fandt mig pludselig i snak med to andre amerikansk-danskerblandinger. Og en gamle restauratør, som havde spiste mange gange på Fort Lee Diner i min hjemstat New Jersey. Nostalgi.
Sluttede aftenen i en anden verden - til koncert med mit eks-pap-barnebarn og hendes viktoriansk-gothiske, kvindeelskende idol, Emilie Autumn.