Sider

søndag den 6. marts 2011

Ramsløg, ramsløg!

Jeg laver regnskab. Der er gået flere dage nu. Det ER godt, at det bliver færdigt, det ER godt, at det bliver færdigt, det ER godt.... 

Mens foråret brager udenfor. 

Der er en gryde minestrone over til i aften, som trænger til grønt drys. Bogføreren melder sig til en pause fra Mac'en for at komme ud i haven og opsnuse et eller andet levende til formålet.
Jeg var sikker på, der var nogle brugbare blade ind under de ellers meget vinter-medtagne toskanske palmekål. Niks. 
Det er endnu ingen bronzefennikelskud. Ingen skvalderkål eller brændenælder. En lille mælkebøtte var skudt op i ly af huset. Den er i kurven.
Men, men... på ramsløgstykket i skoven er foråret jo kommet. Det meste af jorden er stadig hård af frost. Men der, hvor solen skinner på en plet mørk jord er der de fineste, små, nye skud.

3 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Den der ramsløgsnyhed fik mig rigtig i forårshumør! Jeg overvejer at så det i vores have, så jeg har lettere adgang til det - det er en skøn råvare!

Jeg afprøvede i øvrigt din sindssygt lækre chokolade cheesecake den anden dag, og gæsterne var vilde med den ;-)

Klidmoster sagde ...

Jaaaaaa, så er der ikke længe til. Jeg glæder mig hvert år til jeg kan tage ud i Risskov og fylde en bærepose med ramsløg :-)

kimmm sagde ...

@ Piske, jeg blev også helt forårskuldret da jeg fandt dem... mmm, var lige på bloggen og se cheesecake'n, waaa, bare lækker med alle de kager...

@Klidmoster, ja, nu varer det ikke længe... de små spirer fyldte ikke ret meget på suppen :-)