Madbloggere unite!

Så meget energi, så inspirerende at være i rum med alle de vilde forskellige mennesker, der også bruger energi på at sige noget om mad på en blog i Danmark. Wow!

At skrive en hurtig oplevelse af dagen, som er opgaven nu - de sidste fem minutter - er svært, jeg har ikke min fordøjelsestid med. Så det går hurtigt i superlativer. Bliv rørt over gejsten i Claus Meyers 'vi kan ændre det danske madliv' - tiltrængt! - og jeg skal i gang med at videoblogge snart. Jeg mærker hvor tæt mad kommer ind på mig, hvor meget det røre mig, ved den lille legefrokost. Mere end tanker, inspiration.... følelserne.Vi lytter mens Mads Nybro videopresenterer dåserne og tuberne, der er frokost. Like I said.... wow.

Kun 3 dage til Madbloggersymposium

... og jeg glæder mig! Til at være en dag i en madgladsnetværks-paradishave med 83 af de ligesindede og dog helt forskellige sjæle, som til daglig skaber madbloguniverset i Danmark.

Det er kommunikationsrådgiver Marie Sainabou Jeng og freelancejournalist Rasmus Holmgård, som begge selv har madblogs, som har fået ideen til Danmarks første samling af madbloggere. Og har kontaktet sponsorer, samlet et spændende program og ligger for med en smittende energi. Det kan kun blive godt.

Jeg glæder mig til at høre om gode madanmeldelelser og om økonomi, hold kaffepause med Coffee Collectivet og smage på mikro-chokolade og på vin fra Lilleø. Se videointerviewet med Mark Bittman, hvis blogindslag og videoer som The Minimalist, minimalisten, på The New York Times jeg følger. Spise på Knipps Kaj om aftenen, danse, feste... Allesammen sammen med en masse andre madbloggeglade mennesker.

Har endnu ikke bestemt om workshoppen skal være om bloggens visuelle udtryk eller det, at få nogen til at læse den... eller om levende billeder på bloggen... Dagen er endnu mere spændende da jeg er ved at ændre bloggens udseende, og har trodset utålmodigheden og bestemte mig til at vente og få inspirationen fra symposiet med.

Sild i Laksegade

Så er Copenhagen Cooking i gang, og ugen indledte jeg i går med en tur rundt hos Hvordansk? Den røde tråd er performere med udenlandsk tilknytning, som leger videre med egne og danske madtraditioner i historiske rammer tre steder i den indre by.
Jeg synes ikke ideen kommer helt til udtryk, måske er det på grund af for mange ideer og interesser hos arrangøreren, det vidtfavnende konsortium, Mmm - zonen for madkultur. Som ledes bl.a. af Mette Martinussens Madlaboratoriet Madeleines. Alligevel var det rigtig dejligt at lege med og slentre rundt i byen med madsanserne åbne.
Eksperimenter med røg i den gamle Krigshavn, nu Den kongelige bibliotekshave, i forvejen en af mine yndlingsåndehuller i den gamle by. Røgen kom fra røgmaskine, var i rygeosten og dampede ud af koldskålen, som blev frosset til isperler af flydende nitrogen.
Underskrev en pagt med Djævlen i Mayonnaisekvarteret i bytte for bidder af dekonstrueret sild i karry og andre sildeslagere fra den danske frokosttradition. På langborde i Laksegade med nedskrevet tale - holdt af mig, hehe, som frivillig fra publikum, med hjælpere.
To grønlandske performere sat os i gang med en mini rituel sang, mens rejer, tang, røget hellefisk og issalat - de tykke, grønne blade på billedet, et nyt bekendtskab for mig og meget sprød og delikat - blev hevet op i spande fra havnen. Vi spiste med fingrene på gummimåtter rundt om spanden. Kvan-mayo til.

Det sker også i dag, fra 12 - 16 i Laksegade, Ved Stranden og Den kongelige bibliotekshave.

Rødgrødmedfløde og hindbærsuppe

Jeg ved ikke om det er konsistensen, eller det, at ordene var en måde at få udlændinge til at krølle tungen til glæde for den almindelige morskab, men rødgrød med fløde er aldrig rigtig blevet hot hos mig. Ideen med sommerbær og noget fløde-agtigt er ellers genial, så ind i mellem prøver jeg at komme til at elske den på ny.

I går hos Bastionen+Løven, hvor jordmorsøsteren, som er på besøg fra New York, og jeg spiste dessert. Grøden var ordentligt hjemmelavet med en god smag, serveret med vanilleis og med et dejligt glas rød Banyuls til. Klistergraden var som bare sædvanligt lidt for høj. Oh well...

Jeg har ikke totalt opgivet troen på, at der kan laves passende-jævnet rødgrød, men når jeg selv har bærene går jeg kylling-vejen og helt dropper at jævne, så får vi frugtsuppe i stedet. Som altid er lækker. Forleden af hindbær, de bedste bær, jeg ved. Per person bruges der:
200 g hindbær
1 spsk. rørsukker
1 tsk. vand
evt. en skvat citronsaft
2-3 spsk. kold fløde til servering

1. Sukkeret varmes op med en skefuld vand, så det smelter. Bærene kommes i og varmes forsigtigt med. De må ikke koge - så forsvinder den friske smag - men skal lige samles med sukkeret. Smages til, der skal evt. mere sukker i eller lidt citron, hvis bærene ikke selv har sødme eller syre nok.

Suppen er rigtig god varm med kold fløde på. Den er også god afkølet. Hindbær er bare gode. Man kan godt passere suppen gennem en si, men jeg synes det passer godt med kernerne i denne helt enkel version.

Tynde chokolade wafers, opskrift

Cappuccino-cheesecake'en blev virkelig god, og var en lækker afslutning på Jonas 30 års fødselsdagsmad. I lørdagens uophørlige regn. Mere om fornøjelserne ved at lave 20 kg. lammepølser sammen med nyankomne amerikanske gæster senere, nu handler det om kagerne i cheesecake'ens bund.

De smager som Oreos, en barndomsting, som man har kunne købe i Danmark de sidste år. Sprøde, ikke ret søde og med en dejlig bitterchokolade smag. Kakaopulveret er Valhronas - dyrt, men det værd, og så bliver de endnu bedre end i hukommelsen.
Opskriften er fra smitten kitchen, og som første-ganger holdte jeg mig til ordene og lavede enkelte småkager. Til cheesecakebund skal de bare mases, næste gang skal de bages som større plader. Til ca. 120 tynde småkager - nok til 3 cheesecakes - bruges:

380 g hvedemel
140 g usødet kakaopulver
4,8 dl. lys rørsukker
1/2 tsk salt
1/2 tsk natron
350 g usaltet smør*, blødgjort og i store tern
0,9 dl spsk sødmælk
2 tsk ægte vaniljeekstrakt
* Smitten Kitchen bruger 500 g smør, som er for meget ifølge flere af bloggens kommentarer. Vi er også enige om, at 350 var helt rigtige.

1. Mel, kakao, sukker, salt og natron blandes godt sammen. Smørret hakkes i indtil massen er ensartet. Her med et par knive og så hænderne, det er nemmere i en foodprocessor.

2. Mælk og vaniljeekstrakt blandes sammen og røres i dejen. Dejen æltes lidt indtil den er godt samlede.

3. Dejen formes til to ruller i den størrelse, med lidt større diameter, end man ønsker, de færdige kager skal have. Massen er blød, så det kan være svært at få rullen helt pænt i kanterne. Det kan gøres, når de er kolde. Rullerne pakkes ind i plastfolie og står på køl indtil de skal bruges, mindst en time.
4. Ovnen forvarmes til 175°C. Kagerne skæres tynde ud - ca. 3-4 mm. - og bages på bagepapir i ca. 12 minutter. De skal blive sprøde, når de begynder at køle af.

Når de er helt afkølede kan kagerne opbevares et par uger i lufttæt kagedåse eller fryses i et par måneder. De smager virkelig godt og jeg skal helt sikkert lave dem igen. De kan bruges til meget andet end bund til cheesecake, f.eks. som små dessertsandwich lagt sammen med vaniljeflødeskum eller kaffe-is. Hindbær- eller havtornsorbet er nok hellere ikke værst i. Eller basilikumcreme...

Tynde chokoladekager

Så er første skridt taget til det, der ikke kan andet end at blive sommerens - årets? - kage. Cappuccino cheesecake, som bages på en bund af disse tynde, mørkchokolade bisquits.

Dejen har stået på køl siden i går og skal senere skæres i tynde skiver og bages. Før der hældes mængder af flødeost, mørk chokolade, espresso, kaffelikør, fløde og andre skønne sager ned i springformene. Fortsættelsen følger.

Trøjen fløj forbi

Så var der PostDanmark Rundt her på vejen.Den gule trøje var med. Regnen øsede ekstra kraftigt ned i de 2 minutter.

Pauseslut og hyldest til helt frisk salat

Velkommen igen! Pausen blev længere end jeg troede, de sidste dage fordi jeg næsten ikke ved, hvordan jeg skal starte igen. Jeg føler mig lidt kejtet, som nybegynder.

Jeg arbejder også på nyt design og platform til bloggen - rigtig spændende... og langsomt. Imens begynder ideer og billeder at trænge sig på, så jeg bider i de sure druer - som ude i drivhuset er næsten klare til at presses til verjus, umoden druesaft - og skriver videre i det 'gamle' lidt endnu.
Blandt andet om, hvor udsøgt en fornøjelse, det er, at spise en enkel grøn salat lavet af helt frisk salat, agurker og løg. Det er næsten for banalt til at skrive - men vigtigt, så jeg gør det alligevel! - men bare den bløde, nyplukkede salat er noget helt andet, end salat, der har ligget på køl i flere dage.

Denne er købt ved mit lokale staldørs-økosted, Stengården. Jeg ved godt, at dags-plukkede grønsager ikke kan skaffes allevegne, men måske er det noget, man kan punke sin lokale supermarked til at begynde at føre. Og få held med i længden. Ellers finde en staldørssalg, som ikke er for langt væk, eller være så heldig at bo i nærheden af Din Baghave - ny grønsagsbutik med frisk, lokalt grønt på Østerbro. Hvis man nu ikke har dem i sin have...

Der er meget, som de 'ældre' grønsager er fine til. Men smagen og konsistensen af dagsfriske grønsager er en sommeroplevelse af de store. Find dem nu, nu, nu... før sommeren er forbi.